- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VI Bog. Hverdag og Fest /
11

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Belysning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jordelagen eller ved Ligtog, knyttede sig for hin Tid Begrebet om noget
særligt højtideligt.

Reformationens Indførelse ændrede ikke væsentligt dette
Forhold. De mange smaa Altere med deres Vokslys afskaffedes vel,
men disse bares fremdeles foran Kisten ved Begravelser, medens
de til daglig selv hos velstaaende erstattedes af Talglys.

Grunden til, at Vokslysene hos rige ikke helt fortrængte
Talglysene, laa i deres egen Ufuldkommenhed. Man forstod nemlig
endnu ikke at forfærdige dem saaledes, al Tanden fortæredes af
sig selv, alt imens Vokset nærede Flammen. De trængte som
Talglys til stadigt at pudses. Denne Grundmangel selv ved den
ypperste Belysning blev følelig paa mange Maader.

Først og fremmest medførte den, at der maatte være
Mandskab til at passe dem. De skulde "snydes", som Datiden kaldte
det, et Udtryk, der enten skrev sig fra, at det ansaas for fint hertil
at anvende en Kniv (snide = skære) eller vel snarere var laant
fra Næsens Betjening. Først i det følgende Aarhundrede begyndte
dette Udtryk at afløses af "at pudses", en Betegnelse, der lige saa
lidt som dens Forgænger og de andre herhenhørende "at tages
ved Næsen", "at holde Lyset" o. s. v. undgik Bibetydningen: at
blive bedragen.

Til daglig foregik Pudsningen paa den Maade, at den nærmeste
– ved Maaltidet en af de opvartende Drenge – løftede Lyset
fra Bordet og med to Fingre af kneb den forkullede Tande. "Det
afpudsede skal Du enten straks stikke ned i Sand eller træde ud
med Foden, at det ikke skal ligge og ose", hedder det i
Leveregler for Skoledrenge[1]. Endnu i Aaret 1629 kunde der i et
Opbyggelsesskrift bruges følgende Billede: "Hvo som afsnyder og
pudser et Lys med sine Fingre, han smitter og brænder sig selv
visseligen, og Lyset brænder deraf des klarere og bedre", ligesaa bliver
Menneskenes Rygte bedre efter at være antastet[2]. Hvor det gik
finere til, anvendtes dog Kniv. En Italiener, der i Tiden mellem
1625 og 1629 har været i Danmark, omtaler ikke uden
Forbavselse "en overordentlig net Skik", som han spottende kalder det,
der endnu var i Brug hos Hertugen af Gottorp: "Naar Lyset
under Aftensmaaltidet begynder at brænde dunkelt, saa tager blot
en Page en af Bordknivene, spytter paa den, væder Fingrene paa
samme Vis, løfter Lysestagen i Vejret og pudser Lyset med Kniv


[1] Olaus Theophilus: Paræneses
seu præceptiones (Hafniæ 1573) Nij.
[2] Nic. Helvaderus:
Morsus Diaboli. Kbhvn. 1629. II Part. S. 64.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/6/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free