Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
laa Julehalmen hele Festen igennem paa Gulvet. Man tyede da
til "Storstuen" eller "Sommerstuen", der trods sin Mangel paa
Kamin bedst egnede sig til, hvad der skulde foregaa.
De Fester, som saaledes fjorten Dage i Rad skiftevis holdtes i
forskellige Storstuer, gik alle under et og samme Navn "Julestue",
og lignede hverandre i høj Grad. Fra Middag til henimod
Morgenstund "legede" man i dem alle. Naar de desuagtet ikke
behøvede at være ganske ens, saa laa dette dels i, at Munterheden
jo kunde være af forskellig Grad, men dels ogsaa i, at der gaves
en talløs Mængde af Lege.
Disse Julelege havde i umindelige Tider tjent til Moro ved
Nordens Julegilder. Saa langt skriftlige Vidnesbyrd rækker,
omtales de. I Englands gammeldanske Egne kan endnu høres Ordet:
"lake" ikke mindst om Julelege brugt for det engelske "to play
[1]".
I det 16de Aarhundrede var de i fuld Gang og hørte hjemme
baade hos hø] og lav.
Skøndt de brugtes i Flæng, var de dog sikkert af meget
forskellig Oprindelse. Der lader sig saaledes udskille en Gruppe,
som utvivlsomt skrev sig fra den hedenske Tid, og atter andre,
der bar Præg af kristelig Herkomst. Blandt de hedenske var
Julebuk" og "Julevætte" de mest bekendte, og herhen hørte
rimeligvis ogsaa "Hvegehors", "Hvidebjørn", "Huggetønde" og
flere.
"Julebukken" var tydelig nok en Overlevering fra
Thors-Dyrkelsens Tid. Dette fremgaar dels af, at Julebukken undertiden
udstyredes med en Træhammer[2],
dels af at Legens egentlige
Indhold bestod i, at en død Buk, ligesom Thors, blev levende igen.
Legen i sin simpleste Form bestod i, at En kom ind udklædt som
Buk, idet han bar et Bukkehoved paa en Stang og selv var
indhyllet i et laaddent Dække. Under Afsyngelsen af en Sang gjorde
saa enten han alene eller hele Selskabet under hans Anførsel
allehaande Krumspring, hoppede alt efter Versenes Indhold først
kaadt omkring, faldt derpaa ned som død osv. og blev tilsidst
levende igen[3].
I det 17de Aarhundrede begyndte i Danmark Legens Form
at ændres. Thors-Dyrkelsen var jo forlængst glemt, og de strenge
Forbud mod Gedehold gjorde det efterhaanden til næsten en
Umulighed at forskaffe sig de fornødne Bukkehoveder. Lidt efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
