- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
65

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lidt omdannedes da Skikken til en Slags Spøgelse- eller
Djævlefigur, hvor kun Hornene svagt mindede om Bukke-Oprindelsen.
Under denne nye Form fremstilles f. Eks. Julebukken i Holbergs
"Julestuen[1]",
og denne Opfattelsesmaade synes at have været
den almindelige paa Holbergs Tid. Det laa imidlertid nær, at sligt
maatte kunne vække Anstød. Allerede i det 17de Aarhundrede
hører vi da ogsaa bestemt Indsigelse rejst mod den forargelige
Julebuk. Ikke med Urette gjorde saaledes D. Monrath
opmærksom paa, at Julebukken var mere end en hedensk Overlevering,
det var Djævelen selv, der fremstilledes. Og for ret at skræmme
Samtiden tilføjede han følgende Meddelelse: "Man har og tidt
hørt forskrækkelige Udgange paa Saadanne Julebukke, hvorledes
at Fanden i Saadanne Julebukkes Skikkelse er indkommen i
samme Julestuer og har borttageten Del Mennesker, som fandtes
der og havde Behag i saadant Abespil[2]". Man tager næppe fejl
ved at tillægge det Anstød, som Julebukkene vakte, en væsentlig
Medvirkning til, at Regeringen endelig helt forbød Afholdelsen af
Julestuer.

Denne Julebukkens Omdannelse til en Djævlefigur taler
vistnok for, at den selv i sin oprindelige Form har haft noget i sig,
der var i Strid med en Lysets Fest. I saa Fald vilde det være et
nyt Vink om dens Ælde. Vist er det, at den hos Landbefolkningen
i Danmark, hvor den trods alle Forbud længe holdt sig i Smug,
efterhaanden antog et særligt uhyggeligt Præg. Julebukken blev
til den Onde selv. I Kalundborgegnen f. Eks. udklædtes den som
Fanden, listede om i Mørket og kiggede ind ad Døren. Vovede
man sig ud, sad han saa stundom oppe paa Husets Tagryg. I
Nørrejylland blev Julebukken til en udklædt Dukke, en Slags
Modstykke til eller Spottebilled af Jesusbarnet. Dukken anbragtes
ofte i Laden og ikke faa Beretninger melder om, at den og den
Kvinde, der vovede sig over for at hente den, blev borte med det
samme. Hun var forsvunden, men hendes Blod fandtes sprængt
paa Ladens Loft og Vægge[3].

I Norge og Sverige, hvor Julebukken saa temmelig bevarede
sin middelalderlige Form, holdt den sig langt ned i det 19de
Aarhundrede[4]. Paa Øland saavel som de
gammeldanske Øer Dagø og Nuckø ved Estland er denne Form for
Julespøg endnu i Brug[5].


[1] Werlauff: Historiske Antegnelser til Ludvig
Holbergs atten første Lystspil. (Kbhvn. 1858.) S. 194.
[2] Samme Skrift
S. 186 Anm. og 195.
[3] E. Tang Kristensen: Det
jyske almueliv IV 139.
[4] H. Strøm: Beskrivelse over Sondmør I.
(Sorø 1762.) S. 538. -- Sagen og Foss: Bergens Beskrivelse.
(Bergen 1824.) S. 590. -- Claes Lundin och August Strindberg:
Gamla Stockholm. S. 42.
[5] Arwidsson: Fornsångor III 525.
-- C. Ruszwurm: Eibofolke II. (Reval 1855.) S. 96.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free