Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Mikkelsdag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvorledes Hellige maa gudelig hædres foruden Paakald og al vrang
Dyrkelse"[1].
Verdsligt havde Allehelgen Betydning som første Dag i
Vinterhalvaaret. Sommeren var jo begyndt den første Maj, Vinteren
begyndte med den første November. Denne Dagens Betydning
mindedes i enkelte andre Lande, f. Eks. Skotland, med
Blusbrænden Allehelgens Aften[2]. Hvis saadant nogensinde har været
Skik i Skandinavien, var det i hvert Fald vistnok gaaet af Brug
i det 16de Aarhundrede. Heller ikke synes man her at have næret
den Frygt for Vinter-Vætterne og deres Komme paa denne Dag,
som andet Steds var saa stærkt fremtrædende.
I Finland derimod modtoges de ankommende, usynlige Væsner
med stor Højtidelighed. Allehelgens Aften iførte Værten sig
sine bedste Klæder, oplukkede Gaardsdøren og stod med blottet
Hoved, medens Aanderne drog ind. I Stuen var Bordet dækket
for dem, og alle fjærnede sig, for at de kunde spise i Ro. Badstuen
var gjort rede for dem, hvis ogsaa de ligesom Husets Folk skulde
ønske et Bad. Efter passende Tids Forløb udledede Værten dem
igen med megen Ærbødighed, og ledsagede dem ud af Gaarden
med et Drikoffer[3].
Derimod var det Skik i Danmark paa Allehelgens Dag at tage
Varsel om Vinterens Strenghed. Man gik ud i Skoven og huggede
en Spaan af et Bøgetræ. Var den tør, vilde Vinteren blive mild,
var den fugtig, tydede dette paa streng Vinter[4].
Aarets sidste større Fest var Mortensdag, den 11te November.
Denne nød i det 16de Aarhundrede en vis Anseelse i Norden
og fejredes i Reglen, ved Hoffet som hos Menigmand, med en
selskabelig Sammenkomst. Skoleungdommen, som altid var rede,
hvor der var noget at tjene, plejede ved denne Lejlighed gerne
at opvarte med Sang. Børnene gik enten som ved Julen fra Dør
til Dør, eller lod sig for en billig Penge leje for en hel Aften. Et af
de ældste Vidnesbyrd, vi besidder herom, er følgende Udgiftspost
i Dronning Christinas Regnskabsbog for Aarene 1505-6: "8
Skilling finge Korspeblinge i København, for de sang Mortensaften
for min Frues Naade"[5].
En ejendommelig Form for Fest holdt Frederik den Anden som
ganske ung Konge Mortensdag 1560. Han opholdt sig i Jylland
paa Emkloster, og indbød hertil en Mængde Fruer med Døtre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
