Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Mikkelsdag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men uden Mænd. I alt udgik der Indbydelse til nitten Adelsfruer
med deres Jomfruer, men kun til fire af Ægtemændene. Besøget
skulde vare i flere Dage[1]. Hvorvidt det hele har været en blot
tilfældig Spøg eller svaret til en bestemt Skik, vides ikke.
Lige saa lidet kender vi til Mortensfestens religiøse Betydning.
Hverken i Romerkirken eller af Reformatorerne synes der at
være bleven tillagt den nogen saadan.
Derimod veed vi med Sikkerhed, at den staaende Festret paa
Mortensdag hos høje og lave var Gaasesteg. Frederik den
Anden udstedte gentagne Gange Befaling til sine Lensmænd om
at skaffe Gæssene fede, da han særlig yndede Saadanne.
Det er ikke umuligt, at vi i denne Festspise har en gammel
Offerskik[2].
Skikken er fælles for de gotogermanske Folk. I
England nydes Gæssene dog ikke paa Mortens-, men paa
Mikkelsdag[3].
En gammel Beretning angiver herden kun lidet sandsynlige
Forklaring paa Skikkens Oprindelse, at Dronning Elisabeth
Mikkelsdag 1588 havde spist Gaasesteg, da hun fik Efterretning om
den uovervindelige Flaades Nederlag. I sin Glæde bestemte hun
da, at Gaasesteg fremtidigt skulde være staaende Ret paa denne
Dag. Som enhver vil se, forklares ikke herved Skikkens
Oprindelse - hun fulgte den jo selv, førend hun havde indstiftet den
– men det bekræftes højt regnet kun, at den har været kendt i
Dronning Elisabeths Tid.
I Danmark havde man ligeledes tabt al Erindring om, hvorfra
Skikken egentlig skrev sig. Man nøjedes med den bekendte
Fortælling om Biskop Martin, hvem Gæssene forraadte. At man drev
Spas hermed, kan ses af et Skrift, forfattet af H. Skonning i
Aalborg 1616. Det bærer Titlen: "Sanct Mortens Gaas, hvorudi
foregives Aarsagen, hvorfor de arme, uskyldige Gæs saa ganske
ynkeligen hver St. Mortens Aften vorde dødet og aftagne, saa vel som
om deres fornemmelige Dyder og andre fordreflige Gaver, de er
ziret og med beprydet fremfor andre Fugle under Himlen".
Her berettes, at St. Morten skal have boet i Turon udi
Frankrige Anno 386. Og da han havde ført saa helligt et Levnet,
udvalgte Borgerne ham til Biskop, men han undslog sig, flygtede
den 11te November og gemte sig i en Gaasesti. Gæssene
forraadte ham imidlertid ved deres Gækken, saa at han dog blev
indsat til Biskop. Herudover blev den fromme St. Morten saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
