Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Kærlighed. Afgørende Egenskaber. Forældres "Raad"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Mand"[1].
Men hvilken? – det blev Forældrenes Sag at afgøre.
Det var derfor Peder Palladius’ Formaning til Landsbypigerne:
"Naar den kommer, som dig vil have til Hæder og Ære, da
beraad dig med Gud, med Slægt og Venner, gak ikke af deres
Raad!"[2]. Eller som det hed i "Alle christelige Jomfruers
Æreskrands": "Kristelige Jomfruer bør fremfor alt i Ægteskabshandel
at følge deres Forældres Raad og Befaling efter; thi Giftermaal
haver Saadanne Vilkaar, at det haver vel gamle forstandige Folks
Raad behov"[3].
Det var denne Tidens Tanke, som Statholderen i København,
Hr. Mogens Gyldenstjerne, klart udtrykte i følgende vægtige Ord:
"Fader og Moder med næste Slægt og Venner plejer at raade for
Giftermaal. I hvor de [unge] selv har raadet, dér er intet godt fulgt
efter"[4]. Forfatteren til "Unge Karles og Drenges Spejl" lader
derfor ogsaa Moderen med Stolthed svare, da der bejles til begge
hendes Døtre og spørges om deres Svar: "Jeg haver opfødt baade
mine Døtre i saadan Lydighed, at jeg veed, ingen af dennem skal
nogen Tid gøre imod min Vilje"[5]. Og med Rette kunde da ogsaa
Jacob Albertsen i sin "Undervisning om Børnetugt" lægge
Forældrene selv det til Last, hvis et Barn havde selvstændig Mening
i slige Sager: "De vrier ikke Vidien, mens hun er grøn"[6].
Vil man have et træffende Eksempel paa, hvorledes Tiden
tænkte sig en rigtig dydsiret Datter, saa læse man i Skuespillet
"Tobiæ Komedie" Beskrivelsen af Tobiæ Brud, Sara, som jo
havde været bortfæstet til syv Mænd, der alle døde i
Brudenatten, og endelig ægtede Tobias som den ottende. De tre
Frierier fremstilles paa Skuepladsen. Ved det første spørger hendes
Fader hende:
Sara, min væne Datter og kære!
Sig mig, hvorledes din Vilje ere:
Her bedes om dig af en Dannesvend,
Tykkes du at ville giftes end?
Sara prøver først tugtigt at undslaa sig og siger:
Kære Fader! det haver endnu god Tid,
Jeg haster ikke saa storlig did, o. s. v.
Men da Faderen straks overfuser hende, fordi hun ikke
forstaar, at her skal svares: Ja, siger hun:
Min kære Fader og Moder baade!
Som eder tykkes, maa I nu raade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
