- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IX Bog. Trolovelse /
58

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Kærlighed. Afgørende Egenskaber. Forældres "Raad"

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

         Før skulde jeg lide baade Spot eg Had,
         Før jeg skulde gaa af eders Raad.
         Kommer! Kommer! vi ville gaae
         Og denne unge Mand sige ja.

Sara viser sig lærenem. Ved det næste Frieri svarer hun straks,
da Faderen forlanger hendes Ja:

         Lige som I ville,
         Vil jeg mig stille.

Og ved det følgende:

         Kære Fader! ynde i det alle,
         Hvi skulde det mig da ilde befalde?
[1]

I en anden Behandling af samme Emne, "Tobiæ Giftefærd",
svarer Sara:

         Hvad mine Forældre vil have fort,
         Det skal altid af mig blive gjort.
         Til Gud jeg sætter min Velfært og Lykke
         Og skikker mig efter min Faders Tykke.

Og for at Moralen ikke skal gaa tabt, har Forfatteren tilføjet i
Bladkanten: "En dydig og lydig Datters Svar"[2]

Skyggesiden ved disse Forhold er udtrykt i Kæmpevisens
simple Ord:

         Saa mærkelig gaar de unge Møers Lykke,
         Som bedes i Tugt og Ære,
         At mangen giver tidt sit Minde til det,
         De gerne vilde lade være[3].

*



Egentlig var det kun Forældrene, hvis "Raad" skulde
indhentes. Og holdt man sig strengt til den verdslige Lov, var det
endda blot den kvindelige Part, der kunde komme til at lide
nogen Men ved ikke at have sin Faders eller nærmeste
Slægtnings Samtykke til Ægteskab. Men i Guds Lov stod der: "Du
skal ære din Fader og Moder", og i hele Middelalderen havde
man uden Tvivl anvendt dette baade paa den mandlige og
kvindelige Part. I Frederik den Andens Ægteskabsordning af 1582 kom
det ogsaa til at hedde i Almindelighed, at en Trolovelse ikke
skulde være gyldig, naar den var sket "foruden deres Vilje, hvilke
de ere undergivne, som ere Forældre eller andre, som ere udi
Forældres Sted; fordi den Ære og Lydighed udkræver Gud i det
fjerde Budord"[4].
Men til Forældre eller dem, der var i Forældres


[1] Tobiae Komedie, udg. af S. Birket Smith. (Kbhvn. 1887)
S. 18-19, 26, 56.
[2]
E. E. Pontoppidan: Tobiæ Giftefær. (Kbhfn. 1635) Bl. C8.
[3] Nyerup og Rahbek:
Udvalgte Danske Viser fra Middelalderen III 123.
[4] H. Rørdam: Danske Kirkelove II 342.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free