Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Kælenavne og Kærtegn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans Naade opsøgte. Han begyndte da tugteligt med to Fingre
at føle efter og søge, men han fandt først Blomsten, da han paa
Biskoppen af Triers Raad havde aabnet Jomfruens Gevandt"[1].
Den samme haandgribelige Nærhed, der betegner alle disse
Kærtegn, gentog sig i andre f. Eks. den hyppige Sidden paa
Skødet og lignende, og svarede vel til Datidens besynderligste Skik:
at "ligge sammen paa Tro og Love".
Som alt tidligere omtalt vilde man dog tage fejl, hvis man fra
disse Skikke sluttede til løse Sømmeligheds-Begreber i det 16de
Aarhundrede. Grænsen laa blot paa et andet Punkt end nu
tildags, men var ligesaa skarpt trukken. At overskride den
medførte i mangt et Tilfælde fuldt saa ubehagelige Følger for den
paagældende som i en senere Tid.
Et var dog ejendommeligt for det 16de Aarhundrede, hvad
denne Grænse angik: det var den kvindelige Parts Sag i hvert
enkelt Øjeblik at drage den. Forholdet mellem de to Køn var
ikke saa selskabeligt afstukket som i en senere Tid. Kvindekønnet
bares ikke oppe af en Sum af Anstands-Hensyn og Regler, der
holdt alle paa en vedtagen Afstand og som en usynlig
Blomsterpind gav den spædeste Stilk Styrke. Sømmelighed var tværtimod
en Frilufts Plante, der selv maatte lære at være haardhudet og
tykstammet, selv maatte ruskes kraftig af Vejr og af Vind. Den
enkelte Kvinde maatte da ved egne Midler kunne klare sig, selv
kunne holde Haandgribelighederne indenfor rette Grænse,
hindre at de gik over til "skammelige" og "Daarers Greb".
Denne Datidens Betragtningsmaade ytrer sig blandt andet i den
pludselige Overgang, der lader sig paavise baade i Lovbud og det
almindelige Omdømme, naar et vist Punkt overskredes. Med ét
hører baade Voldsbøder og Medfølelse op; naar det er gaaet saa
vidt, maa det være med den kvindelige Parts Minde.
Et træffende Udtryk for hele denne Opfattelse afgiver Peder
Palladius’ Formaning til Datidens unge Piger, naar han som
Biskop paa sine Visitatsrejser i Sjælland samlede hele Menigheden
i Kirken. Svarende til en Konfirmationstale i Nutiden, men
umulig som saadan baade hvad Indhold og Form angaar, viser den
maaske tydeligst Afstanden mellem dengang og nu: "Kommer
der en Skalk til dig og vil voldtage dig heller ellers byde dig
Skam og Skændsel, vil tramle og føle dig, vil gaa dig nærmere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
