- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IX Bog. Trolovelse /
242

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Kælenavne og Kærtegn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ærbarhed"[1].
En Sammenkomst "paa Tro og Love" beskrives af en
anden Forfatter saaledes: "De lægger sig baade sammen i denne
smukke Seng, klappes, kysses og intet mere. Denne Herremand
begyndte at føle paa Brysten, klapped ved Kinden og
aabenbarede hende sit venlige og kærlige Hjerte. Hun tog vel imod
hans Ord". Dette betegnes senere hen udtrykkeligt som
sømmelig Form for Kærtegn[2].

Efter hvad man kan skønne, synes denne Skik at have været
i Tiltagen i Løbet af det 17de Aarhundrede. Dette stod maaske
i Forbindelse med Klædedragten. Medens nemlig den kvindelige
Brystbeklædning i det 16de Aarhundrede i lange Tider havde
været lukket og fastsluttende, blev det Mode i det 17de
Aarhundrede at have udskaaren Kjole med stærkt blottet Bryst
Præsten Niels Helvaderus fra Sønderjylland omtaler den nye
Mode med følgende Ord: "Den hoffærdige og stolte Fanden har
ikke paafundet saadant ny Monstrum af anden Aarsage, end at
unge Karle desto nemmere kunne gribe Kvindfolk paa Brystet
at spørge og sige: Wacker schönes junges Mägdelein! Wie thun
die Epfel? etc. Ingen bliver vred for Sandhed"[3].

I Begyndelsen af det 18de Aarhundrede var det et temmeligt
sædvanligt Kærtegn. Hos Holberg omtales det oftere. Om Jeppe
hedder det saaledes (Akt III Se.3): "Jeppe tar Ridefogdens Kone
paa Brystet." I den Vægelsindede føres følgende Samtale:
Apicius: "Ak, charmante Jomfru! maa jeg røre kun med den lille
Finger paa hendes Bryst?" Helene: "Ej! han harcelerer!"
Apicius: "Ak, ikkun med den lille Finger!"[4]. Og i den Stundesløse
veksles følgende Ord: Bogholderen: "Om Forladelse min Hjerte
Jomfru! maa jeg tage paa hendes Bryst?" Magdelone: "Jeg siger
tusind Tak"[5].

I Forbindelse med denne Skik stod den selskabelige Spøg at
gemme et Smykke, en Blomst eller sligt paa en Kvinde og
lade en Mand oplede det. Sligt forekom blandt andet mellem
Julelegene, men har maaske oprindeligt hørt hjemme som
sindbilledlig Spøg ved Fæstensøl. Som saadan anvendtes den endnu
ved Hove Aar 1477, da den senere tyske Kejser Maximillian den
1ste ægtede Carl den Dristiges Datter, Maria af Burgund.
Herom hedder det: "Det blev givet Hertugen at forstaa, at Jomfruen
havde gemt en Nellikeblomst paa sig, som det var passende at


[1] Hub. Thomæ Leodii: Annalium de vita Fred. II
Electoris Palatini. (Frcf. 1624.) pag. 179.
[2] Claus Porz: Leffnetz Compasz.
(Kbhffn. 1613.) Bl. M. m. 6, Historie no. 163.
[3] Nic.
Heldvaderi Tract. physico. theol. (Havn. 1632.) Bl. B. 3.

[4] Holberg:
Den Vægelsindede. Akt II Sc. 3.
[5] Holberg: Den Stundesløse. Akt. II Se. 8.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free