Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lesarungene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lesarungene 31
tet ut over dalen, da fyltes Inger Johanne’s hjerte
av en uendelig jubel — å — nei — så vakkert
de klang, de bar jo bud fra himlens lyse saler, hvor
englene svinget sig glade og lette i strålefryd, dit
skulde også hun komme en gang — — Og solen
skinte og gjøken gol, bjerken stod lysegrønn og
fin — ungdomsgleden banket høit i brystet — nei
så forunderlig det var å leve og få være
ung!
Konfirmasjonsdagen kom og med den en masse
folk til dalen — fra nord og syd — fra setrer både
i øst og vest. Alle som på nogen måte kan, kommer
til kirke. De er ikke nøie på å gå en mil eller to.
Kirken den står der så ren, lys og hellig og sam-
ler folket i glede og fest.
Om eftermiddagen samles konfirmantene og de-
res nærmeste i prestegården; de fleste har jo sine
hjem milevis borte. Hele pikeflokken i sorte, pene
kjoler og hvite skaut venter på hverandre nede ved
grinden og kommer så i flokk og følge op-
over. po jelel
Gamlemor lurer sig på kjøkkenet og vil ha fat
i frua — så er det en ekte gjetost som ikke må
forsmåes, så en herlig nykjernet smørform fra se-
teren, ja til og med et levende får iblandt!
Dagen efter er det altergang, og så spredes man
for alle vinder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
