Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lesarungene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 Lesarungene
Det traff sig så, at presten skulde til en kirke-
innvielse i Tolgen, og vi blev da i følge med Inger
Johanne og hennes far de første 4 mil. Hun reiste
i konfirmasjonskjolen sin og jeg syntes nu hun var
vel fin på en slik ferd. Vi måtte jo både gå og
ro — men nei — hun vilde nu vise sig frem i den,
når hun kom hjem.
Der kommer mor hennes ut og hilser først på
presten og frua og så på datteren: «Du får være
velkommen hemat.»
Ja — Inger Johanne var hjemme igjen.
Men hvor her var rart — så smått — nu var
hun konfirmert — likesom voksen.
Hun tenkte på alt det lyse, gode fra «lesartiden»
— alle veninnene, alle solskinnsdagene nede i da-
len — nu lå det bak henne — nu blev hun borte
fra kirken, veninnene og alt sammen.
Jeg syntes inderlig synd i henne der hun satte
sig bort i kroken og gråt så sårt i sin pene, sorte
konfirmasjonskjole!
Inger Johanne blev også buden bort til bordet
på kaffe sammen med oss — skulde likesom være
«fremmed» i dag — men nei — hun satt bare og
hulket så sårt borte i kroken.
Der stabber vesle Per over gulvet. Den ene fot
er hoseløs, og det er ikke mere enn så at buksen
henger på den runde lille kroppen — — der er han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
