Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marte Plassen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Marte Plassen 105
slutte da. Gulros følte sig med en gang så gam-
mel og hjelpeløs, benene var så stive og trette — —
det gikk næsten rundt — — slutt med Marte.
Plutselig kom Gulros til å tenke på en sommer-
dag for lang, lang tid siden — — da Marte var så
urimelig bedrøvet, og der kom så mange, mange
folk i sorte klær til Plassen, og der kom en lang,
sort kiste også, som han Per skulde ligge i — —
og nu — var det vel slik, de skulde gjøre med
Marte.
«Du får vel bli med mig for det fyste, Gulros,»
sa Oline og spente et bånd i klaven og lukket op
døren — hu — den kolde, sure vinterluften trengte
sig gjennem marv og ben.
Gulros følte sig så forlatt der ute i sneen, og be=
nene var så stive og leie. Hun vilde heller stå der
på Plassen hun.
Hun løftet hodet og så bort i vinduet til Marte —
men det var dekket av is — hu, det var koldt og
øde.
«Kom nu Gulros,» sa Oline og drog i båndet.
Gulros vendte hodet, da hun kom til leet og så
langt — langt efter Marte i Plassen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
