Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 1:9 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Middelalderen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

danske Kongerække fra Kong Skjold til Knud den Sjette og er skrevet
kort efter 1185. Han gaar frem i Krønikestil, breder sig stærkt over Emner,
som synes ham særlig berømmelige, som f. Ex. Dronning Tyre, Jomsborg
og Vendertogene, medens han med en vis Kritik gjør en stor Del af
Sagnhistorien ganske kort af. Som Grund til, at den nærmest liggende Fortid
kun er kursorisk behandlet, angiver han selv, at hans "Teltkammerat",
Saxo, er beskæftiget med den udførlige Udarbejdelse af Svend Estridsøns
og hans Sønners Historie. – Svend Aagesøns Arbejde er udgivet af
Stephanius 1642 og i Langebeks Scr. rer. dan. I; Oversættelse af R. F.
Fenger 1842.

Det Værk, Svend hentyder til, er Saxo Grammaticus’ Gesta
Danorum ("de Danskes Bedrifter" d.v.s. Danmarkshistorie), Hovedværket i den
danske Middelalder-Literatur. Hvad vi ved om dets Forfatter, er kun lidet.
Af Svend Aagesøns ovenfor anførte Udtryk synes det at fremgaa, at Saxo
ligesom denne har ledsaget Absalon paa Vendertog, sandsynligvis som hans
Sekretær, idet han, efter alt at dømme, er identisk med Absalons "Klerk",
der nævnes i Bispens Testamente. Er dette rigtigt, kan man med
Sikkerhed slutte, at han har tilhørt den gejstlige Stand. Hans Fader og Farfader
havde tjent med Hæder i Valdemar den Stores Hær, det nævner han selv
i sin Fortale. At han skulde have været Provst i Roskilde og ligge begravet
dér, er derimod en ubevislig Tradition. Tilnavnet Grammaticus
(d.v.s. "Sproglærd") tillægges ham første Gang ved Midten af det 14. Aarh.

Titel-Illustration til Chr. Pedersens Udgave af Saxo.

Saxos Danmarkshistorie er et mægtigt Værk i 16 Bøger. Det
beretter i de første ni Sagnhistorien til Gorm den Gamle, dels
støttet til skriftlig islandsk Overlevering, dels til mundtlig
danskxTradition. Nogen Adskillelse mellem Sagn og Historie gjør
Saxo ligesaa lidt som hans Efterfølgere i de nærmeste sex
Aarhundreder. I 10de Bog behandler han Tiden fra Harald Blaatand
til Svend Estridsøn, og her er hans Kilder især danske Folkesagn,
uden al historisk Paalidelighed. I sin sidste Del skifter
Værket, som historisk Kildeskrift betragtet, Karakter. Allerede
med Svend Estridsøn og hans Sønner sættes Absalons og
Kongernes Slægtstraditioner ind, i 14de Bog, der udgjør over en Fjerdedel af
hele Danmarkshistorien, gives en Absalonshistorie for Aarene 1157-78,
der medtager alle Træk og ofte gjør Indtryk af at bero paa personlige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>