Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Middelalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Erindringer. I 15.-16. Bog føres Fortællingen endelig op til 1185, i hvilket
Aar Absalon efter Venderkrigenes Ophør traadte tilbage fra sin politiske
Virksomhed.
Nyere Undersøgelser har gjort det sandsynligt, at Saxos oprindelige
Plan ikke var en Danmarkshistorie, men en omtrent samtidig nedskreven
Beretning om Absalons Liv og Bedrifter, saaledes som den foreligger i den
nuværende 14de Bog. Dertil føjedes saa først Fortællingen om de
Begivenheder, der optager 15de og 16de Bog, hvortil saa senere kom
Kongehistorien og, som Arbejdets Afslutning, Sagnhistorien i den første Del af
Værket. Affattelsen strækker sig saaledes over en længere Aarrække og var
næppe tilendebragt før efter 1208. En Følge af Danmarkshistoriens
Tilblivelsesmaade er den, at Fremstillingens Kunst mindre lægger sig for Dagen
i Ordningen af Stoffet end i Enkeltskildringerne. Saxos Latin udmærker sig
ved en Smidighed og Fylde, der endnu i Humanismens Tidsalder var
Gjenstand for Beundring; hans Forbilleder var i sproglig Henseende de senere,
rhetorisk paavirkede romerske Forfattere.
Den ældste trykte Udgave af Saxo besørgede Chr. Pedersen 1514
efter med stor Vanskelighed at have skaffet et fuldstændigt Haandskrift
tilveje; Udgaven tryktes i Paris hos Ascensius. Senere Udgaver af Stephanius
1644, af P. E. Müller og J. M. Velschow med Kommentar
1839-58. Oversættelser er foretagne af Chr. Pedersen, hvis Arbejde
ikke blev trykt og er gaaet tabt, af Anders Sørensen Vedel 1575
(atter udg. af Wegener 1851), af N. F. S. Grundtvig 1818, nye
Udgaver 1855, 1873; endelig af Fr. Winkel Horn 1898.
Saxos store Værk stod som et ensomt Mindesmærke ned gjennem
Middelalderen. Ogsaa hvad dens senere Aarhundreder har at byde paa af
historisk Literatur, er kun magre Aarbøger. Af Interesse er Kong
"Valdemars Jordebog" ved sine topografiske og økonomiske Oplysninger
og ved de mange deri bevarede danske Stednavne i den latinske Text.
(Udg. af O. Nielsen 1873).
Paa Poesiens Omraade har den latinske Literatur i Danmark sin
Repræsentant i Anders Sunesøns store skolastiske Læredigt Hexaëmeron.
Anders Sunesøn tilhørte Hvideætten ligesom saa mange andre af den første
Valdemartids store Mænd. Han blev født omkring 1165. Hans Fader, Sune
Ebbesøn, var en Fætter til Absalon og Lensmand i Skaane. Han studerede
1182-90 i Paris og tilegnede sig der den skolastiske Dannelse. Efter et
Besøg ved Bolognas og Oxfords Højskoler opnaaede han den Udmærkelse
at docere i Paris, men vendte derpaa hjem og blev Domprovst i Roskilde
og Kansler hos Knud den Sjette, for hvem han førte Søsteren Ingeborgs
Sag under hendes Skilsmisseproces i Rom mod Philip August af Frankrig.
Ved Absalons Død blev han dennes Efterfølger som Ærkebiskop (1201).
Han var Leder af Missionsværket i Esthland, ved hvis Erobring Sagnet
lader ham være virksom, idet det i Slaget ved Lyndanis var under hans
Bøn om Sejr for de Danske, at Danebrog dalede ned fra Himlen. Nogle
Aar før sin Død, der indtraf 1228, trak han sig som spedalsk tilbage til
Ensomheden paa Ifø i Skaane. Foruden sit Hovedværk har han skrevet en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
