Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Middelalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
aff arilds tid indtil denne neruærendis Dag. Prentet vdi Ribe paa
Liliebierget, aff Hans Brun. Anno MDIXC." Denne Bogs Betydning
ligger i for første Gang – paa Tilskyndelse af Frederik II’s Dronning
Sophie – at have indført Folkevisen i Literaturen; som Kilde betragtet
har den derimod ringere Værd, da næsten alle Viserne haves i ældre
Haandskrifter, og da de otte er blevne omdigtede med temmelig stor Frihed
af Vedel selv. Vedel er sikkert ogsaa den egentlige Ophavsmand til det
Udvalg af 30 sørgelige Elskovsviser, som Mette Gjøe 1657 udgav under
Titelen "Tragica, den første Part". 1695 udkom Peder Syvs To
Hundrede Viser om Konger, Kæmper og andre: det er Vedels Samling, forøget
med 100 andre Viser, deriblandt adskillige, som ikke hører med ind under
Begrebet Folkeviser. 222 Viser, deriblandt flere hidtil ikke udgivne, er som
"Udvalgte danske Viser fra Middelalderen", I-V, besørgede af
Abrahamson, Nyerup og Rahbek, 1812–14. Det første Forsøg paa at give en
videnskabelig tilfredsstillende Samling med en fuldstændig Fortegnelse over alle
forskjellige Læsemaader og Redaktioner er Sv. Grundtvigs "Danmarks
gamle Folkeviser" I-VII, 1853-1904, fortsat efter Udgiverens Død
(1883) af A. Olrik. For et større Publikum er beregnet Sv. Grundtvigs
"Folkeviser i Udvalg", 1882; andre populære Udvalg er besørgede bl. a. af
Oehlenschläger, Chr. Winther, N. F. S. Grundtvig, C. J. Brandt.
De bevarede Melodier til danske Folkeviser findes i A. P. Berggreens
"Danske Folkemelodier".
Delvis suppleret af de Viser, Evald Tang Kristensen har udgivet i
"Jydske Folkeminder" I, II, X, XI, 1871 - 1891, er Sv. Grundtvigs Udgave
den store Materialsamling, der ligger til Grund for den kritiske Sigten og
Vurdering af Overleveringen, som der nu arbejdes paa, og hvis Formaal er
at føre Viserne tilbage til deres "ægte" Form, d.v.s til den ældste fuldstændige
Skikkelse, hvortil man kan naa tilbage. Ud fra Saadanne kritiske Synspunkter
er Folkevisen behandlet af Johs. Steenstrup: "Vore Folkeviser
i Middelalderen, Studier over Visernes Æsthetik, rette Form og Alder", 1891,
af Soph. Larsen i "Dania" (X, 1902), og Ernst v. d. Recke: "Nogle
Folkevise-Redactioner. Bidrag til Visekritiken" (1906).
Den sædvanlige ydre Form, hvori Folkeviserne optræder, er en Række
af firelinjede Vers, oftest i jambisk Takt og med i Reglen mandligt Rim
mellem anden og fjerde Linje; men ved Siden af dette Skema, der forøvrigt
i sig selv kan varieres ret mangfoldigt, forekommer ogsaa tolinjede Vers;
denne sidste Form er formodentligt den ældre, og den firelinjede Strofe maa
da tænkes opstaaet af den tolinjede derved, at Omkvædene erstattedes med
Linjer, som hørte med til Verset, hvorefter det nye Omkvæd kunde hæftes
til ved det hele Vers’ Slutning. Ofte forekommer ogsaa i den firelinjede
Strofe dobbelt Omkvæd, efter anden og efter fjerde Linje. Omkvædet er det
vigtigste lyriske Moment i Folkevisen: det giver i Reglen hele Visens Grund-
stemning, som i "Klosterjomfruens Klage": "Der falner og falder ned Løvet over
alle grønne Skove", i "Hr. Bøsmer i Elvehjem": "Men Linden hun løves", i
"Dronning Dagmars Død": "Udi Ringsted hviles Dronning Dagmar" eller det dobbelte
Omkvæd i "Harpens Kraft: "Strengen er af Guld!" og "Saa liflig legte han for sin
Jomfru". Omkvædets Anvendelse hænger vistnok paa den ene Side sammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
