- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
1:20

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Middelalderen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

"Hvad heller I vinde mig eller end saa væn en Mø"), "Ungen Svejdal",
der hænger sammen med et Par Eddadigte, "Orm Ungersvend og Bermer-Rise"
og "Angelfyr og Helmer Kamp", som begge staar i Forbindelse
med Hervørs og Ørvarodds Sagaer. Ogsaa de store fællesgermanske
Sagnkredse om Vølsunger og Niflunger og om Didrik af Bern har afgivet
Stof til danske Folkeviser, men de er behandlede frit, og ofte har Viserne
kun en ganske løs Tilknytning til dem. Til Sagnene om Sigfrieds Kamp
med Dragen, om Brynhilde og Niflungernes Skat slutter sig bl. a. "Sivard
og Brynild"
, "Sivard Snarensvend" og "Grimilds Hævn". Didrik
af Bern er behandlet i "Kong Diderik og hans Kæmper" (Omkvæd:
"Det donner under de raske Hofmænd, der de udride"), "Kong Diderik i Birtingsland"
og "Kong Diderik og Løven". I en vis ydre Sammenhæng med
disse Emner staar Viserne om Svend Vonved (Omkvæd: "Se dig ud,
Svend Vonved") og om Svend Felding: hans Pilgrimsfærd og "Svend
Felding og Dronning Jutta"
(Omkvæd: "De stunder ind til Danmark"). Ogsaa
Viserne om Holger Danske knytter sig paa den ene Side til dem, paa den
anden til Sagnstoffet i Fortællingerne om Karl den Store og hans Jævninge,
hvorfra denne Skikkelse er indvandret og er blevet dansk Nationalhelt; om
ham synges der i "Holger Danske og Burmand" (Omkvæd: "Holger
Danske han vandt Sejer af Burmand") Og i "Kong Diderik Og Holger Danske"
(Omkvæd: "Men Striden den stander for norden under Jutland"), hvor disse to Helte er
stillede ligeoverfor hinanden som Tyskhedens og Danskhedens Repræsentanter.

Blandt de betydeligste historiske Viser maa nævnes "Erik Emuns
Drab",
der fortæller Sorteplovs Hævn for Drabet paa hans Broder Karl
(1137); Omkvædet er dobbelt: "Under saa grøn en Lide" Og "Kongen af Danmarks
Krone han lader det hævne". "Kongemødet i Roskilde" beretter især om
Knuds Morder, Ditlev. Fra Valdemartiden er Stoffet i de berømte Viser om
"Tovelille", Valdemar den Stores Frille, som Dronning Sophie lod dø i
Badstuen, med de dobbelte Omkvæd: "Med Raade (d.v.s Vilje) – Kong Valdemar han
lover dem baade" Og "Vaare jeg saa væn, som Tovelille var – Men Tove var Konningens
Frille", Og med den prægtige Slutning: "Leden var lang og Gaden trang – selv gik
Dankonning under Baarestang", samt Visen om "Liden Kirsten", Valdemar den
Stores Søster, der pidskedes (eller dansedes) ihjel, fordi hun havde ladet sig
forføre af Prins Buris, som straffedes med blindet og lemlæstet at lænkes
til hendes Grav. Ret megen historisk Sandhed ligger næppe til Grund for
Skildringen af disse Grusomheder: Viserne sammenblander Forhold og
Personer og maa sikkert være adskilligt yngre ,end det 12te Aarh. Mere
historisk Troværdighed er der over Viserne om Valdemar Sejrs Hustruer:
"Dronning Dagmar og Junker Strange" (dobbelt Omkvæd: "Saa
mangen forgyldene Fløj – Der sejler han Junker Strange mod Jomfru Dagmar"),
"Dronning Dagmars Død", en af de skjønneste danske Folkeviser, og
"Dronning Bengerd", der giver den folkelige Opfattelse af Kongens anden
Hustru allerede i Omkvædene: "Gud glæde din Sjæl, Dronning Dagmar – Ve da
vorde hende Bengerd! og Herre Gud være med Kongen!" – Den næste Cyklus er
Marsk Stigviserne, der vistnok maa betragtes som Højdepunktet af,
hvad Folkevisedigtningen har naaet. Den omfatter en lang og en kortere
Vise, der fortæller hele Begivenhedernes Rækkefølge: Kong Eriks Forførelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free