Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Middelalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om Sagaernes overlegne og handlekraftige Møer og Fruer, saaledes i "Stolt
Signild", der redder sin Broders Liv, i "Stolt Ellensborg", der henter
sin Husbond hjem fra de østerlandske Fristelser, og i "Rige Hr. Palle",
hvor en kæk Mø ved at bytte Klæder med sin Køresvend undgaar Hr.
Palles Efterstræbelser. Den sidste Vise minder om de faa Skæmteviser,
der er bevarede; den morsomste af disse er "Tyge Hermandsen": Ridderen
vover sig paa Grund af Regnen ikke til sit Bryllup og mister derved
sin Brud til den kække Ridder Nilaus, som han beder bringe hende hjem
(Omkvæd: "Jeg skal ride mig ud imod saa væn En").
Hvad endelig Tryllevisen angaar, saa er den et klart Spejl for den
middelalderlige Overtro, som i de fleste Tilfælde har Rødder, der rækker
dybt ned i Menneskenes primitiveste Forestillinger om Ting, som ligger bag
ved eller over, hvad der er Gjenstand for umiddelbar Iagttagelse, ligesom
den paa den anden Side har været levende i Folket langt op imod vore
Dage, stadig løbende ved Siden af Kristendommen uden at blande sig med
den for denne ejendommelige Mirakel- og Besværgelsestro. Rækken af de
overtroiske Forestillinger er lang: i dem befolkes Naturen med mystiske
Væsner, som kan gribe virksomt ind i Menneskers Skæbne, paa Havets
Bund bor Havmanden og Havfruerne, i Søer og Aaer Nøkken og Aamanden,
i Moserne Elverfolket, i Højene Trolde og Nisser og Dværge, døde gaar
igjen, Mennesker omskabes og forgjøres til Dyr og Træer, Runerne har
Tryllekraft som Harpens Spil. Blandt de betydeligste Viser inden for denne
Gruppe skal følgende nævnes: "Agnete og Havmanden", der vel er
den mest kjendte, men forøvrigt først er bevaret fra en langt senere Tid,
"Rosmer Havmand", "Marstigs Datter og Havmanden" og
"Havfruens Spaadom"; disse giver Troen paa Havets overnaturlige Væsner
Udtryk. I "Harpens Kraft" tvinger Musikken Aamanden til at give Slip
paa sit Bytte. I "Germand Gladensvend", "Dalby Bjørn",
"Den omskabte Jomfru", "Ridderen i Hjorteham" o. a. er Emnet
Forgjørelse og Befrielse. "Hedebys Gjenganger", "Den dødes
Igjenkomst", "Hr. Morten af Fuglsang" og "Moderen under Mulde"
(Omkvæd: "Favre Ord fryde saa mangt et Hjærte") er Gjengangerviser ligesom
"Aage og Else", der blev nævnt ovenfor blandt Ridderviserne. Elverfolkets
Kogleri og Tryllekraft er Emnet for "Elverhøj" (Omkvæd: "Siden jeg hende
først saa"), "Elverskuds visen" og "Hr. Bøsmer i Elvehjem". Runernes
Trolddomsmagt er anvendt som Motiv i "Harpens Kraft" og i den blandt
Ridder viserne nævnte "Hr. Peder og Mettelil", den bærer Handlingen i
"Hr. Tidemands Runer" og i "Ridder Stig Hvide". – Ind i en hel anden
Verden fører i Virkeligheden de saakaldte Legendeviser, som man plejer
at nævne i Tilslutning til Trylleviserne. De har Emner fra Helgenlegender
og Martyrhistorier og fra de apokryfe Evangeliers Fortællinger om Jesu
Barndom. Som Exempler paa disse Viser kan nævnes "Maria Magdalena",
"Den rige Mands Sjæl" og "Den blinde ved Korset".
De danske Folkeviser er et Skatkammer, der ved Siden af det mindre
værdifulde rummer en Mængde lødigt, poetisk Guld. Dette Skatkammer
aabnedes paany og benyttedes af "Guldalderdigterne". Her skal blot mindes
om Oehlenschlägerske Digte som "Agnete og Havmanden", "Valravnen"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
