Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reformationens Aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
andensteds bereder den Jordbunden for den kirkelige Reformation, skjønt
den i sit Væsen var ganske uafhængig af denne, og saaledes kommer Chr.
Pedersen til at staa ogsaa som den ældste af de egentlige
Reformationsforfattere.
Christiern Pedersen var født omkring 1480, maaske i Svendborg. Efter
endt Skolegang i Roskilde blev han Kannik i Lund og sendtes derefter af
Domkapitlet som Stipendiat til Universitetet i Paris, hvor han kom ind
under humanistisk Paavirkning og tog Magistergraden i "de frie Kunster".
I Paris var han fra 1510-17 tillige meget virksom som Udgiver og Forfatter.
Hans første trykte Arbejde er en betydelig latinsk-dansk Ordbog,
Vocabularium ad usum Dacorum (1510); den skulde tjene til Skolebrug,
ligesom Udgaven af Peder Laales Ordsprog (1515), og efterfulgtes af 6
opbyggelige Skrifter, tre paa Latin og tre paa Dansk; de danske er
"Vor Frues Tider" og "Om at høre Messe" (begge udkomne i Paris 1514)
samt "Jertegns-Postil" (Paris 1515), der, som Holbergs Peder Paars,
I Bog, 2 Sang, viser, var almindelig Læsning lange Tider efter Reformationen.
Hans literære Hovedbedrift i dette Tidsrum var dog Udgivelsen af Saxos
Danmarkskrønike, der nødvendiggjorde en Afbrydelse i Pariseropholdet,
for at han kunde komme i Besiddelse af et fuldstændigt Haandskrift. Efter
Hjemkomsten gik han ind i sin gamle Stilling ved Domkapitlet i Lund, og
de nærmest følgende Aar optages han især af historiske Arbejder, en Oversættelse
af Saxos Værk og Tillæg til dette, Arbejder, som dog aldrig naaede
i Trykken, og som for Størstedelen er tabt. 1522 blev Chr. Pedersen Kansler
hos Ærkebispen Johan Weze, Didrik Slaghoeks Efterfølger, og da denne
som Christian II’s Tilhænger fulgte Kongen i Landflygtighed, maatte han
under de vanskeligste Forhold styre Stiftet, indtil Bondeopstanden i Skaane
tvang ham til at søge Tilflugt hos Søren Norby. Den nye Ærkebiskop,
Aage Sparre, lyste ham i Ban, og berøvet alle sine Ejendele drog den trofaste
Prælat til den landflygtige Kong Christians Hof. I disse Udlændighedens
Aar sluttede han sig til den reformatoriske Bevægelse, som udgik
fra Wittenberg, og i Nederlandene udsendte han en Række danske Oversættelser,
der skaffede de lutherske Tanker Udbredelse i Hjemmet. Hovedværket
i denne Tid er Oversættelsen af det ny Testamente, der
udkom i Antwerpen 1529, fem Aar efter den første danske Oversættelse,
der betegnes som Christian II’s ny Testamente og især skyldes
Luthers Tilhører, den tidligere Malmø-Borgmester Hans Mikkelsen, der
døde 1532 i Nederlandene. Chr. Pedersens Oversættelse betegner sprogligt
et meget betydeligt Fremskridt fra den ubehjælpsomme Text hos hans Forgænger.
Chr. Pedersens Gjengivelse af det nye Testamentes Text er foretaget
efter den latinske Kirketext og Erasmus af Rotterdams Udgave, med
fri Benyttelse af Luthers tyske Oversættelse; den er letflydende og klar i
Stilen og staar som Mønsteret paa Reformationstidens bedste danske Sprog.
– Fra samme Tid er en Oversættelse af Davids Salmer og, som ovenfor
nævnt, en Række Bearbejdelser af Luthers Skrifter, hvoriblandt "Om
Ecteskaff oc børn at opføde etc." og "Om børn ath holde till
Scole och Studium etc."; særlig det sidste Skrift er interessant ved sin
Fremstilling af den gamle Undervisningsmaade, bygget paa Chr. Pedersens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
