Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vellykket, træder denne Tendens frem i de Karakterkomedier, hvor han
gjennem den personificerede Fremstilling af sjælelige Vrangheder vil optræde
som Læge for dem (den Vægelsindede, Geert Westphaler, den Stundesløse),
med større Styrke virker den, hvor Angrebet gælder Fordomme og Forkertheder
i Samfundet og hos den enkelte (Barselstuen, Jacob v. Thyboe, Jeppe
paa Bjerget, Hexeri eller blind Allarm, Jean de France, Erasmus Montanus
o. a.): her har Holberg virket som Opdrager til Fornuft og Aandsfrihed.
Ja, selv i de Komedier, der synes kun at rumme Intrige og Lystighed
("Julestuen", "Maskerade", "Den pantsatte Bondedreng" o. a.), glemmer
Holberg ikke sit Forsæt at belære "skjemtvis". En særlig Stilling indtager
"Ulysses von Ithacia", hvor den kaade Lystighed tillige rummer en literær
Satire og Parodi, og "Det lykkelige Skibbrud", hvor Holberg fører sin egen
kritisk iagttagende og forstandigt ræsonnerende Person frem blandt Komediens
Personer under Navnet Philemon. –
Den anden Side af sin Opgave: at danne Sproget, har Holberg løst
saaledes, at hans danske Skueplads staar som et Sprogmonument, der for os
Danske betyder det samme som Verdensliteraturens største Forfatteres Værker
betyder for hvert enkelt af de store Kulturlande; hans Tales Rigdom, hans
Evne til at tilegne sig Dagliglivets Sprogstof fortjente at gjøres til Gjenstand
for en mere indgaaende Undersøgelse, end hidtil er sket.
Holberg deler med Verdensliteraturens største Digtere Evnen til med
lykkelig Haand at gribe sit Stof, hvor det tilbyder sig, hvad enten det er
Livet eller i Literaturen. Hans Iagttagelse af Samtidens Liv og Færden
suppleres af hans indgaaende Kjendskab til og Benyttelse af sine Forgængere
i Komediedigtningen, og det forringer ikke hans Komediers Værd, at han i
Opfindelsen, baade hvad Emner, Figurer, Intriger og Situationer angaar, er
afhængig af sine Forbilleder: hvad han benytter, har han gjennemarbejdet
og tilegnet sig i den Grad, at det til enhver Tid bærer hans eget Præg.
Hans nærmeste Forbillede var Molière, for hvem han nærede den højeste
Beundring, og med hvis Værker han var fuldt fortrolig i alle Enkeltheder.
Atter og atter kommer i Epistlerne hans Mesters Pris til Orde, og den
afgjørende Dom i æstetiske Spørgsmaal paa Komediens Omraade er for
Holberg given, naar Molière har vist Vejen. Rigtignok er Molière for Holberg
i flere Henseender forblevet et uopnaaeligt Mønster: den franske Digters
Finhed og Lethed i Opfattelsen af Karakterernes Nuancer, hans yndefulde
Behandling af det erotiske savnes ganske hos Holberg, men til Gjengæld har
denne ofte en Kraft og Krydrethed i Komiken, som giver ham et Fortrin,
der opvejer hin Mangel, hvis Tilstedeværelse – bortset fra Forfatterens
Personlighed – forklares allerede derved, at Holberg ikke som Molière
havde et højtudviklet og kultiveret, dannet Talesprog til sin Raadighed:
Følgen er, at Holberg er saftfuld og oprindelig, hvor hans Tale er
folkeligbred, men bliver tør og tvungen, hvor de finere og særlig de erotiske
Sjælsrørelser skal udtrykkes. I Bygningen af Komedierne, ved Bestræbelserne for
at bevare Handlingens, Tidens og Stedets Enhed, føler Holberg sig ogsaa
som Molières Discipel, og desuden har han i mange Enkeltheder laant Ideer
til Situationer og Replikker fra ham. Holberg var imidlertid kjendt med det
fransk-italienske Renæssanceskuespil ikke alene gjennem dets store Fuldender,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
