Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men ogsaa ved selvstændige Studier af det i den Skikkelse, det havde faaet
i den italienske Maskekomedie med dens faste Figurer, men rigt afvexlende
Situationer; denne Komedieform, hvis Udøvere Holberg i Rom havde havt
Lejlighed til at stifte et flygtigt Bekjendtskab med, og som han var bleven
mere fortrolig med gjennem Læsning, har ved mange Enkeltheder været
fælles Kilde for Molière og for ham. Fra den beslægtede, mere kunstnerisk
udførte italienske Komedie har Holberg bl. a. hentet en Række af de Navne,
han giver Personerne i sine Stykker: Jeronimus og Leonard, Leander og
Leonora, medens andre er af hjemlig Oprindelse, og et enkelt, Henrik, er
overført fra det virkelige Navn paa den unge Skuespiller, som paa Teatret
med Held gav de Holbergske Tjenerroller, Henrik Wegner. Som den tredie
Kilde for Holberg ved Udarbejdelsen af Komedierne maa nævnes Plautus,
den gamle romerske Komediedigter, hvis djærve Komik Holberg beundrede,
og fra hvem han baade har laant hele Emner (som i "Diderich Menschenskræk",
hvis Stof er hentet fra Plautus’ "Stortalende Soldat") og Situationer og
Vittigheder. Iøvrigt har Holberg ogsaa andetsteds i Literaturen end
hos sine Forgængere blandt Komedieforfatterne hentet Stof til sine Stykker;
f. Ex. skyldes i "Jeppe paa Bjerget" Opfindelsen et Laan fra et dengang
yndet Skrift, Bidermanns Utopia. –
Teatret i Grønnegade maatte paa Grund af Pengemangel lukke i Begyndelsen
af 1727, og Holberg skrev til den sidste Forestilling den vittige
Epilog "Den danske Comedies Ligbegjængelse". Da der i det følgende Aar
ved Hjælp fra Kong Frederik IV var skabt Udsigt til, at Teatret kunde
aabnes igjen, kom Kjøbenhavns Ildebrand og gjorde foreløbig enhver Tanke
om Komedieforestillinger umulig. I 1730 fulgte Frederik IV’s Død, og under
hele Christian VI’s Regering var Teaterforestillinger forbudt. Sandsynligvis
har da ogsaa Holberg først under Frederik V gjenoptaget sin Virksomhed
som Komedieforfatter, men hans Syslen med dette Arbejde har været mere
spredt og uden den tidligere Kraft. Hans senere Komedier: "Plutus",
"Abracadabra", "Den forvandlede Brudgom",
"Don Ranudo de Colibrados", "Philosophus i egen Indbildning",
"Republiken"’og "Sganarels Rejse til det philosophiske Land"
udkom som sjette og syvende Bind af "Den danske Skueplads" (1753 og 1754).
Holbergs Komedier har bevaret deres Kraft som en livsfrembringende,
forfriskende Kilde ned gjennem Tiderne; de er og bliver ved at være den
sundeste Folkelæsning, som nogen Literatur kan opvise, og ogsaa fra
Teatret virker de den Dag i Dag, takket været Bevarelsen af Traditionen fra
Holbergs egen Tid, med deres fulde Styrke. I vore Nabolande var i mange
Aar Holberg i stor Yndest. I Sverige, Holland og særlig i Tyskland, hvor
ingen indfødt Forfatter kunde gjøre ham Rangen stridig, blev han i hele
det attende Aarhundrede læst i Oversættelse og opført paa Teatrene med
stort Bifald. –
Af senere Udgaver af Holbergs Komedier maa især fremhæves F. L.
Liebenbergs store Udgave i otte Bind (1847-54), der er Grundlaget for
Folkeudgaven af 1876. I Anledning af, at to Hundrede Aar var forløbne
siden Holbergs Fødsel, udkom 1883-88 Jubeludgaven med Hans Tegners
Illustrationer. Et Forsøg paa at udgive Komedierne i deres oprindelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
