Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holbergs Samtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans Livs Arbejde gik dog for en stor Del tabt ved Kjøbenhavns Ildebrand
1728. – Derimod er der blandt Holbergs samtidige to udmærkede
Historikere, Hans Gram og Jakob Langebek. Gram (1685-1748), en
Præstesøn fra Jylland, var oprindelig klassisk Filolog og som saadan berømt
ogsaa uden for Danmarks Grænser; hans Interesse førte ham imidlertid ind
paa Studiet af Nordens Historie, og for "det danske Videnskabernes
Selskab", der 1742 oprettedes paa hans Foranledning, skrev han en Række
Afhandlinger paa Dansk vedrørende Danmarkshistorien, alle udmærkede ved
deres gjennemførte historiske Kritik. Paa Latin skrev han Anmærkninger
til de tidligere Værker om Nordens Historie og berigtigede og udvidede
saaledes med den mest omfattende Lærdom de allerede foreliggende
Fremstillinger, hvorimod han ikke selv har forfattet noget sammenhængende
historisk Arbejde. Fra Professor i Græsk ved Universitetet steg han til
kongelig Bibliotekar, Historiograf og Gehejmearkivar. – Langebek
(1710-75), som Gram en jysk Præstesøn, var fra Ungdommen af fortrolig
med Saxo, oldnordisk Sprog og danske Historieskrivere. Han stiftede 1745
"Selskabet for Fædrelandets Historie og Sprog" og udgav for dette "Danske
Magazin", en Række af Dokumenter med historisk-kritiske Afhandlinger af
den allerstørste Betydning for Fædrelandshistorien. Som Grams Efterfølger
i Gehejmearkivet udgav han bl. a. Scriptores rerum Danicarum medii ævi
(tre Bind 1771-74), en Samling af Middelalderens Kildeskrifter til
Danmarkshistorien, der senere er bleven fortsat af Suhm o. a. Fremfor Gram
udmærker Langebek sig ved sin Omhu i Behandlingen af det danske Sprog,
som han i sine Skrifter søgte at rense for overflødige Fremmedord: han
er saaledes "Purist", uden dog at forfalde til de Smagløsheder, som den
puristiske Bevægelse – der siden Holbergs Tid næsten bestandig har
været tilstede rundt omkring hos danske Forfattere – ikke saa sjældent
har ført med sig.
Det for Studiet af Dansk uundværlige islandske Sprog blev paa
Holbergs Tid gjort lettere tilgængeligt, især ved Islænderen Arne
Magnussens (1663-1730) Arbejde. Han var Professor i Kjøbenhavn, men under
gjentagne og langvarige Ophold paa Island samlede han Haandskrifter til
den islandske Literatur og bragte dem 1720 til Kjøbenhavn. Den Trediedel
deraf, som Ildebranden 1728 levnede, opbevares i Universitetsbiblioteket
som den "arnamagnæanske Samling" og er den omfangsrigeste og betydeligste
Haandskriftssamling til Islands gamle Literatur. – Ordbogsarbejdet
blev taget op fra nyt af den virksomme og indflydelsesrige Fr. Rostgaard
(1671 -1745), der overlod sit uordnede Stof til Langebek, hvis Bearbejdelse
omfatter Halvdelen af Alfabetet og i en Række af Foliobind opbevares
som Haandskrift paa det kongelige Bibliotek. Grammatikalsk behandledes
det danske Sprog af Jens Højsgaard (1698-1773), den første, der har
fremstillet Lyd- og Sætningslæren. –
Et meget frugtbart Forfatterskab udfoldede den kundskabsrige, men ret
aandløse Erik Pontoppidan (1698-1764). Hans gejstlige Gjerning – han
var Hofpræst paa Als, senere Slotspræst i Frederiksborg og endelig Biskop
over Bergen Stift – levnede ham Tid til Studier paa snart sagt alle
Omraader: Naturvidenskab, Sprog, Historie, Nationaløkonomi og Topografi,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
