Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holbergs Samtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Filosofi og Teologi, og sine Kundskaber nedlagde han i en Række Skrifter,
snart paa Latin eller Tysk, snart paa Dansk. Disse Arbejder skaffede ham
en saadan Anseelse, at han fra Bergen blev kaldet til Prokansler ved
Kjøbenhavns Universitet (1755). Paa Dansk har han bl. a. forfattet en historisk
Beskrivelse af Kjøbenhavn, "Norges naturlige Historie" og "det Danske
Atlas", et værdifuldt Værk til Oplysning om dansk Topografi. Af et
filosoferende Indhold er "Menoza eller en asiatisk Prinds, som drog Verden
omkring og søgte Kristne". Endelig er Pontoppidan Forfatter til "Forklaring
til Luthers liden Catechismus", der som Skolebog i Danmark afløstes af
Balles Lærebog, i Norge holdt sig op imod vore Dage.
Medens Pontoppidans Arbejder paa ingen Maade kan sidestilles med
Holbergs historiske og moralske Oplysningsskrifter, er der en anden, yngre
Forfatter, der med Held traadte i Holbergs Fodspor: Fr. Chr. Eilschow
(1725-50). Han saâ i Holberg Forbilledet baade for sin Virksomhed som
Modersmaalets Ridder og for sine Bestræbelser for at folkeliggjøre
Videnskaberne, især Filosofien. En altfor tidlig Død kaldte den højtbegavede Mand
bort fra disse Opgaver. Hvad han fik færdigt, bl. a. "Philosophiske Breve"
(1748) og "Fruentimmer-Philosophie" (d.v.s. Filosofi for Kvinder, 1749), vidner
saavel om en stor Klarhed og Modenhed som om et ganske usædvanligt
Herredømme over Modersmaalet.
De Holbergske Anskuelser fandt ogsaa Forkæmpere i den "Spectator-literatur",
som i 1740’erne holdt sit Indtog i Danmark, ihvorvel Holberg
selv ikke ret vilde paaskjønne Værdien af disse periodiske Skrifter, der har
forekommet ham for overfladiske. Efter engelske Mønstre – Addisons
"Spectator" var bleven oversat paa Dansk – men med de nærmeste
Forbilleder i Tyskland udkom der allerede i Holbergs Levetid en hel Del
danske "Spectatorer", oftest kun af ringe Levedygtighed. Den betydeligste
blev udgiven og skreven af Jørgen Ries (1717-49) i ugentlige Numre i
Aarene 1744-45 under Titlen "Den Danske Spectator". I en let, temmelig
ordrig Form bragte den Ræsonnementer i udpræget frisindet Retning om
Emner fra religiøse, moralske og sociale Omraader. –
Blandt de ligesaa talrige som ubetydelige "Digtere", der ogsaa paa
Holbergs Tid skrev deres Lejlighedsvers, har enkelte havt Held til at bevare
deres Navn for Efterverdenen, f. Ex. Tøger Reenberg (1656-1742), der
nu kun huskes for sin Drikkevise: "I et Vinhus jeg skal sige mit Farvel",
men som i sin Tid var en meget anset Poet og Æstetiker (hans Digte blev
udgivne af A. C. Teilmann, 1769), og Chr. Fr. Wadskiær (1712-79),
der er typisk for Tidens Rimere med de versificerede Ansøgninger,
Lejlighedsversene og Hofrøgelsen; han opnaaede at blive "Professor poëseos" ved
Universitetet og udøvede som saadan Censuren over alle poetiske Arbejder.
En "Samling af udvalgte Vers" udgav han 1743.
En enkelt Frembringelse hæver Jørgen Sorterup (1662-1723) op over
Hoben. Han var en Præstesøn fra Slagelseegnen og stod som Huslærer og
senere som Præst i Stevns i Forbindelse med Peder Syv. 1716 udgav han
sine "Ny Heltesange om vores allernaadigste Herres og Konnings Friderich
IVdes lykkelige Sejervindinger", fem historiske Viser, der med Held
efterligner de middelalderlige Folkeviser i hele Tonen og Stilen. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
