Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 1:79 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oplysningstiden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kom femten Aar gammel som Student til Kjøbenhavn med det Forsæt at
blive Heibergs Sidemand i Kampen for Frisind og Fremskridt. Han
begyndte en agitatorisk Virksomhed med Ugebladet "Vækkeren" (1794), der
meget snart blev standset, men erstattedes med et nyt: "Jerusalems
Skomagers Rejse til Maanen" (1795-96); tillige udgav han et Teater-Tidsskrift
"Svada" og skrev lyriske Digte, som han samlede i sine "Poetiske Forsøg"
(I-II, 1797). Hans vigtigste Skrift er "Aristokraternes Katekismus",
en mere skarp end egentlig vittig Satire over Adelen, der allerede ved sin
Tilrettelægning som en Slags Parodi paa Luthers Katekismus maatte vække
Forargelse. Paa Biskop Balles Tilskyndelse blev der anlagt Sag mod
Forfatteren, der strax flygtede til Hveen. Herfra hjemsendte han en "Ode ved
Statsministeren Grev Bernstorfs Død", og den bevirkede, at Sagen mod
ham blev hævet. Dog fik han snart et nyt Sagsanlæg ved Udgivelsen af
to nye polemiske Arbejder (mod religiøs Forfølgelse og i Anledning af
Trykkefrihedssagen), og han flygtede atter til Sverige. Han blev imidlertid
udvist fra dette Land og drog til Paris, hvor han allerede opholdt sig, da
Landsforvisningsdommen ramte ham (den 19de Dec. 1800). Uden at staa i
Forbindelse med P. A. Heiberg levede han i Paris til sin Død 1826 og erhvervede
sig et Navn som geografisk Forfatter. Han fandt sig let til Rette baade med
Napoleons Regering og med Bourbonernes Reaktion og fik efter Ansøgning
Landsforvisningsdommen hævet samme Aar, som han døde. Hans Levnet er skrevet
af Fr. Birkedal-Barfod (1871).

Malthe Conr. Bruun.

Blandt de mange Forfattere, som af deres Samtid æredes med Digternavnet, har kun faa
og selv disse i Reglen kun ved ganske enkelte Frembringelser bevaret deres
Navn levende i Eftertiden. Ved Siden af de allerede omtalte Folkeskribenter
og de tre virkelige Digtere: Ewald, Wessel og Baggesen skal her da ogsaa
blot nævnes de Forfattere og enkelte Arbejder, som er af større
literærhistorisk eller umiddelbar Betydning.

I Dramaet var der ingen, som fortsatte Holberg: med faa Undtagelser
(P. A. Heiberg) holdt man sig til den rørende, borgerlige Komedie, eller man
efterlignede den franske Tragedie. Typisk som Forfatterinde af borgerlige
Skuespil var Charlotte Dorothea Biehl (1731-88); hendes største
Fortjeneste er dog en heldig Oversættelse af "Don Quixote" (1776-77). At
Pram og Rahbek skrev for Scenen, er allerede nævnt. Thomas Thaarup
(1749-1821) skrev de idylliske Skuespil "Høstgildet" (1790), "Peters
Bryllup" (1793) og "Hjemkomsten" (1802), hvis indlagte Sange vandt
megen Folkeyndest ("Nys fyldte skjøn Sired det attende Aar", "Jeg fremmed her til
Stedet kom", "I Dalens Skød en Hytte laa"). – Ole Johan Samsøe (1759-96) har
skrevet det første historiske Sørgespil paa Dansk: "Dyveke" (opført 1796
efter Forfatterens Død); det er uden historisk Kolorit, men beundredes i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>