- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
1:83

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johannes Ewald

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indleverede til Selskabet for de skjønne og nyttige Videnskaber og efter en
Del Omarbejdelser fik trykt i Selskabets Skrifter (1764). Fortællingen giver
ingen Formodning om Ewalds Digterevner, men er dog skaaren ret talentfuldt
efter den givne Læst.

illustration placeholder
Johannes Ewald.


Ved denne Tid løsnedes Forbindelsen med Arendse, og den I1te Juli
1764 mistede han hende for bestandig, idet hun holdt Bryllup med
Hørkræmmer Rasmus Riber. Ewald har i "Levnet og Meninger" gribende
skildret Virkningerne af dette Tab. Netop i den samme Tid arbejdede han
dog ivrigt for Erhvervelsen af den Pris, Selskabet for de skjønne
Videnskaber havde udsat for. den bedste Ode over en af de guddommelige
Egenskaber. Han valgte at behandle Algodheden, og for ikke at træde i
Vejen for sin Kontubernal, der vilde besynge den samme Egenskab, gav
han sit Arbejde dramatisk Form og skrev "Adamiade, et Drama om Guds
Godhed"
(i én Akt). Han opnaaede ikke Prisen, men blev tilskyndet til
at forbedre og omarbejde sit Stykke. Ewald indsaa imidlertid selv, at hvad
der manglede ham for at blive "Danmarks største Digter", var Læsning, og
han besluttede i to Aar ikke at sætte Pen til Papiret. Han læste Bøger
om Digtekunstens Teori og Oldtidens og de franske Klassikere, især
Tragediedigteren Corneille. Studierne blev kun afbrudt ved Udarbejdelsen
af Kantaterne ved Frederik V’s Bisættelse (Febr. 1766; i den ene findes det kjendte
Soloparti "Hold Taare op at trille"); de indbragte Ewald baade Penge og
Ære; han blev ved dem en af alle kjendt Personlighed og benyttedes oftere
som Lejlighedsdigter. I Aaret 1767 forlod Ewald Kollegiet og logerede
forskjellige Steder i Kjøbenhavn; samtidig begyndte han at studere Shakespeare,
i Wielands tyske Oversættelse, og Klopstocks "Messias". Den udstrakte
Læsning uddybede hans Evner, og han tog fat paa Omarbejdelsen af
"Adamiaden", der i Begyndelsen af 1769 forelaa færdigt og blev trykt som et stort
fem-Akts Drama: "Adam og Eva eller den ulykkelige Prøve". Trods
Emnets Vanskeligheder og trods den alexandrinske Versform har Ewald her
i mange Enkeltheder lagt sin skabende Digterevne for Dagen, og i Tankernes
Alvor og Dybsind er han kun i enkelte af sine lyriske Digte naaet
videre. "Adam og Eva" vakte Klopstocks Opmærksomhed, og da denne
netop selv havde fuldført et nationaltysk Drama, opfordrede han Ewald til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free