Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johannes Ewald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i en Tragedie at behandle et Emne fra Danmarks Fortid. Fra Saxo hentede
Ewald da sit Stof og skrev paa Prosa Sørgespillet "Rolf Krage", som
han i Febr. 1770 indleverede til Selskabet for de skjønne Videnskaber. Her
fandt man imidlertid ikke Stykket værdigt til at trykkes. Digteren udgav
da selv sit Værk, efter at der var sikret omtrent 300 Subskribenter; men
han havde lidt en stor Skuffelse, og dette, i Forbindelse med den
Gigtsygdom, som i 1769 angreb ham og siden aldrig ret forlod ham,
bevirkede, at han allerede fra denne Tid begyndte hyppigere at søge Trøst i den
ødelæggende Stimulus, som han i senere Aar ikke mere kunde undvære. "Rolf
Krage" havde ganske vist store Mangler: Sproget var uheldigt paavirket af
Klopstock, og den nordiske Farve var mere end svag; men dette Sørgespil
har dog Betydning som den første danske Tragedie og som det første
danske Arbejde, der viser tydelig Paavirkning af Shakespeare. Klopstock
paaskjønnede Værket – det udkom ogsaa paa Tysk – og fik Bernstorff
til at interessere sig for Ewald, der skulde sendes til Skotland for at samle
Folkedigtning. Da Bernstorff kort efter faldt for Struensees Regimente, blev
der intet deraf. Som en Hyldest til Bondevennen Bernstorff skrev Ewald
den poetiske Fortælling "Philet", dateret Elhøj, den 16de September 1770,
det første Skrift, der nød godt af Trykkefriheden. Det blev optrykt sammen
med et Par Digte i den lille Samling "Adskilligt af Johannes Ewald"
(Marts 1771). Umiddelbart derefter udsendte han "Philets Forslag om
Pebersvendene, som vist vil blive iværksat", et skæmtende, men alvorlig ment
Forslag om en Skat paa Pebersvende, og skrev en Komedie
"Pebersvendene", der dog først blev trykt og opført – uden at gjøre Lykke – i
Foraaret 1773. Fra Aaret 1771 er ogsaa det gribende Digt "Da jeg var
syg", som han lod trykke i "Adresseavisen", og Satiren "De brutale
Klappere. Et tragi-comisk Forspil, til Brug for den kongelige danske
Skueplads. Kjøbenhavn, den 25de Novbr. 1771". Anledningen til denne
dramatiske Satire var følgende: Normanden Niels Krog Bredal (1733-78)
havde som Direktør for det kgl. Teater aabnet Sæsonen med sit eget
Syngestykke "Tronfølgen i Sidon", et Arbejde, som blev skarpt kritiseret
af Studenten Rosenstand-Goiske i dennes "Dramatiske Journal". Bredal
søgte at latterliggjøre Kritiken ved at skrive og lade opføre en
"Efterkomedie" med Titlen "Den dramatiske Journal". Derved kom det i Teatret
til et Slagsmaal mellem Officerer, der støttede Bredal, og Studenter, som
tog den unge Kritikers Parti. Ewald spotter nu i det vittige lille Stykke
Bredals Forkæmpere og rammer ogsaa Bredal selv, der ved en Prisæskning
om en original dansk Tragedie havde tilkjendt Nordahl Bruns "Zarine"
Prisen fremfor Ewalds "Rolf Krage". Kort efter "De brutale Klappere" blev
en anden komisk Digtning til: "Harlequin Patriot eller den uægte
Patriotisme, en comisk Comedie i tre Handlinger paa Vers". Den blev aldrig
opført, men er ikke desto mindre en vittig og træffende Satire over
Projektmageriet og den misforstaaede Reformiver, og den nedlægger en ædruelig
Indsigelse mod den Betragtning, at "al vor Fortræd er tysk".
Den Spænding af Produktionsevnen, der iagttages hos Ewald i Aaret
1772 – samtidig med de nævnte Frembringelser skrev han nogle af sine
smukkeste Sørgedigte, tre Bryllupsdigte, Stambogsversene til Schleppegrell
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
