Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hiertet, for Øine paa eengang, da de uafladeligen, meer eller mindre,
blande sig mellem hverandre giennem det hele Digt."
Denne Reservation blev dog ikke tilstrækkelig fyldestgjørende. Kort
efter at "Poetiske Skrifter" var udkommet, gjorde selve Biskop Balle
Digtcyklen til Gjenstand netop for en saadan Misforstaaelse, som
Oehlenschläger paa Forhaand havde værget sig imod. Det var i en Tale ved en
Bispevielse i Frue Kirke, og den gamle Biskop udbrød, med Henblik paa
"Jesu Liv i den aarlige Natur": "O Gud, hvilke Forvildelser!" Har han
kunnet huske den lille Dreng, der stod mellem hans Knæ og ramsede sin
Katekismus op ude i Degnens Skole paa Frederiksberg, naar Bispen visiterede,
saa har han sikkert rystet endnu stærkere paa Hovedet ved Tanken
om, hvor sørgelig den samme lille Dreng havde glemt sin Børnelærdom
og nu var bleven en næsten ligesaa gudsforgaaen Poet som denne Goethe,
hvis "Leiden des jungen Werther" Biskop Balle havde været med til at
forbyde i dansk Oversættelse.
Hvor stor Afstand Oehlenschläger end tog fra Rationalismen og den
kolde Fornuft, hørte han dog nu heller ikke til de orthodoxe eller dogmatisk
troende. Hans Religiøsitet, saa umiskjendelig varm og oprigtig som den var,
bundede fornemlig i Tilbedelsen af det Guddommelige, saaledes som det
mødte ham overalt i Naturen og Livet, i det Skjønne og Opløftende, der
satte hans Fantasi og hans Hjærte i Bevægelse. Dette – sammenknyttet
med Evangeliets skjønne og gribende Lære – danner da ogsaa Grundstemningen
i Digtcyklen "Jesu Christi gientagne Liv i den aarlige Natur".
Af de enkelte Digte maa fortrinsvis nævnes det første: "Christi Fødsel"
("Hver Vaar, naar Taagerne flygte hen – Da fødes det lille Barn Jesus igien"),
"Jesu Lære", der begynder:
"Lad mine dunkle, bølgende, grønne Kroner
Vinke dig bort fra Larm og bedøvende Toner!
Toner ene fra Fuglens uskyldige Strube
Trylle dig i min alvorlige, hvælvede Grube!
Hvislende Hæk,
Kiøligthenrislende Bæk,
Surre, som fromme Bi, fra den eensomme Kube!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
