- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:72

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stormende Selvfølelse gaar han da til sit Værk. Han griber Æventyret
fra Tusind og én Nat, det, han allerede havde læst som Barn paa sin
Skammel, følger det Linie for Linie, Ord for Ord, Træk for Træk, lægger
kun hist og her lidt til, digter kun hist og her lidt om, men det er nok
til, at han selv med hele sit Væsen udbreder sig i Stoffet og gjennemtrænger
det"[1]. – –

I Sommeren 1805 udkom Poetiske Skrifter, der slutter med "Aladdin".
Første Bind begynder med det lette og muntre Syngespil "Frejas Alter",
derefter følger en omfangsrig Samling "Romanzer, Sange og Elegier",
hvoriblandt særlig maa mærkes Digtene "Uffe hin Spage", "Knud den
Store"
, "Borgridderen" samt det prægtige Mindedigt over Botanikeren
Vahl, og endelig i samme Bind "Langelands-Reise" og "Jesu Christi
Liv i den aarlige Natur"
. Det andet, betydningsfuldeste Bind indeholder
"Vaulundurs Saga" og "Aladdin".

illustration placeholder
Grev Ernst Schimmelmann.

Efter et Litografi.


Alt dette havde Oehlenschläger skrevet i lidt over to Aar, en Produktion, som med
Rette kan kaldes enestaaende frodig, ikke blot i Stoffets Mængde, men i Rækkevidden
af de forskjelligartede Emner, deres Iderigdom og svulmende poetiske Kraft. "Poetiske
Skrifter" udgjør to Bind paa henholdsvis 480 og 436 Sider, hvad der gjorde Forlæggeren,
Hofboghandler Schubothe meget betænkelig. Den unge Digter maatte nøjes med sex Rigsdaler
Arket "og Skamflikker i Tilgift, fordi Bogen var bleven saa stor". Men det viste sig,
at det gik glimrende med Afsætningen af de to
omfangsrige Bind. Udgivelsen af "Poetiske Skrifter" vakte i Sommeren
1805 endnu større Opsigt, end "Digte 1803" havde gjort ved Juletid et
Par Aar iforvejen. Paa Titelbladet stod ikke mere Adam Øhlenslæger, men
– som altid senere – Adam Oehlenschläger.

Al Modstand var dog ikke brudt. J. P. Mynster fik ganske Vist Lov
til at hylde det unge, banebrydende Geni endogsaa i Rahbeks Tidsskrift
"Den danske Tilskuer", og Rahbek indrømmede selv – ligesom Pavels –,
at Oehl. "var et af de ypperste poetiske Genier, vor Literatur nogensinde
havde frembragt". Men som den gamle Skoles Repræsentant følte Bakkehusets
Digter sig dog temmelig desorienteret af den nye Kunstform og de
nye Ideer. Fra den rigtige konservative Side vilde man endnu mindre
give Kjøb. I "Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn" fremkom en Skrivelse fra



[1] Georg Brandes: "Samlede Skrifter", I Bind (1899), Side 231.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free