Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 2:80 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. V

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saaledes, at han følte sig som Forfatterens Forfatter ... Paales
Rørelse over "Hakon Jarl" i Aftes endte dermed, at han vilde, at De,
saa snart De kom hjem, strax skulde ud igjen som Legationssekretær ..."

Med "Hakon Jarl" var et nyt og stort Slag vundet. De klangfulde
Lurtoner i den nordiske Tragedie maatte glæde og begejstre i ikke ringere
Grad end det sindrig-skjønne Æventyr om Aladdin, Sydens muntre og
lykkelige Søn. –

Oehlenschlägers Fader som ældre. Efter et Pastelmaleri. (Tilh. Fru Kammerjunkerinde B. C. Oehlenschläger.)

Imidlertid var Oehlenschläger – ligesaa snart Rejsestipendiet var indtruffet –
rejst fra Halle til Berlin, hvor ogsaa Reichardt (Steffens’ Svigerfader)
for en Tid havde taget Ophold og med megen Elskværdighed indførte
den danske Digter i den berlinske Verden, baade den højfornemme
og den literære og videnskabelige.
Blandt de notable Bekjendtskabet
Oehl. gjorde paa denne Del af Rejsen, maa nævnes Fichte
og Alexander v. Humboldt. Om den første
fortæller Oehl., at han gjærne talte
i en docerende Tone og sædvanligvis gik ud fra, at man
ikke forstod eller kunde begribe ham.
Da han imidlertid mærkede, at den
unge Dansker "kunde tænke menneskeligt", blev han ham venlig
stemt og ytrede: "Oehlenschläger
er en vakker Mand! han maa studere min Videnskabslære". – Kort
Tid efter kom Fichte til Kjøbenhavn, hvor han besøgte A. S. Ørsted.
Med Sophie Ørsted spadserede han
i Søndermarken, og da de kom
til det norske Hus, brød han en
Grankvist af og gav hende den,
"for at hun skulde flette sin Broder en Krans". Meget morsom er den
lille Historie, som Oehl. fortæller i "Erindringerne" som Bevis paa den
berømte Filosofs godhjærtede Naivetet. Fichte sov en Nat ude paa Frederiksberg
Slot, og hele Aftenen havde han underholdt den gamle Slotsforvalterfuldmægtig –
"der havde god, sund Menneskeforstand, men intet
mindre var end Filosof" – om de forskjellige filosofiske Meninger og hans
Stridigheder med Schelling. Han laante ogsaa Oehlenschlägers Fader en
af sine Bøger, og den sad gamle "Paale" just med i Haanden, da Fru
Rahbek besøgte ham Dagen efter. – "Hvad er det for en Bog?" spurgte
Fru Kamma. – "Lad du den ligge, Barn," lød Svaret med en vis Stolthed,
"Det er Fichte. Han var hos mig i Aftes; vi talede sammen til den mørke
Nat, og der kan du tro, det gik løs paa Systemerne!" – –

I forskjellige Selskabskredse i Berlin traf Oehlenschläger sammen med
Naturforskeren Alexander v. Humboldt, der altid var rede til at fortælle
om sine Rejser. I Videnskabernes Selskab hørte Oehl. ham forelæse en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>