Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Afhandling om "Naturens yppige Vegetationer", som han sluttede med en
Bemærkning, der særlig tiltalte den unge Poet, nemlig "at det samme
mangfoldige Liv, der blomstrer fysisk i de varmere Himmelstrøg, gjen-
tager sig moralsk og psykisk mod Nord i Digternes Fantasi og Værker".
Ved Foraarets Komme var Oehlenschläger i Weimar og blev denne
Gang venligt modtaget af Goethe, hvem han jævnlig var sammen med i
de nærmest følgende Maaneder. Schiller var nylig død (i Foraaret 1805),
men hos hans efterlevende Enke og hendes Smaabørn følte den danske
Digter sig snart som hjemme. For Goethe extemporerede Oehl. "Aladdin"
og "Hakon Jarl" paa Tysk og gjorde sig – efter sin egen Erklæring –
skyldig i mange sproglige Bommerter, men Mesteren fandt dog, at der var
poetisk Aand over den tyske Gjengivelse af "Aladdin" trods alle Oversættelsens
Fejl. Derimod kunde han ikke strax finde Behag i "Hakon Jarl",
mod hvis Komposition han gjorde forskjellige Indvendinger, som skaffede
Digteren et forbigaaende Anfald af dyb Mistrøstning. – Til Oehlenschlägers
daglige Omgang i Weimar hørte ogsaa Goethes Ven og Sekretær, Dr. Riemer,
og Johan Heinrich Voss den yngre, og ligeledes gjorde han personligt
Bekjendtskab med Weimars kunstelskende Fyrstefamilie.
Ved Afskeden fra "det tyske Athen" fik den bortrejsende Poet Bidrag
til sin Stambog baade fra Overmesteren Goethe, fra Schillers Enke og fra
Skjønaander af lavere Rang, og Turen gik nu til Jena og derfra til Dresden,
hvor Oehl. lærte Ludvig Tieck personligt at kjende, levede i hyggeligt Samvær
med sine Landsmænd, Filologerne Koës og Brøndsted, begejstredes over
Billederne i det berømte Galleri, gjorde Udflugter i den herlige Omegn og
levede i et og alt som en ung, lykkelig Digter. Fra Overdrivelserne og
det sygelige Sværmeri hos de tyske Romantikere tog han mere og mere
Afstand, saaledes som det ogsaa fremgaa af hans Digt "Künstlers Morgen-
und Abendlied", som han senere oversatte paa Dansk. Digtet lyder i den
danske, noget matte Gjengivelse:
O evige Gud! hvad ret er Dit,
Dybt i et Menneskebryst,
Det bevæger sig skiønt og frit,
Er ei Smerte, men Lyst;
Virker i Daad, i dristig Flugt,
Sundt, i Naturens Skied;
Skiller ei Livet ved Blomst og Frugt,
Elsker ei Knokler og Død.
Christus forlod den skumle Grav,
Kort til Helved sig kun begav,
Sidder nu ved Guds høire Haand,
Dømmer med ham og den Helligaand.
Bort sørgmodige Munkedunst!
Sukken og Græden er ingen Kunst.
Kraftigt stræbe,
Aandeligt virke,
Det Onde dræbe –
Det er Guds Kirke!
Saa skulle vi virke!
I Livstæppet virke
Bladene skjønne,
Det Eviggrønne.
Til Maalet lange,
Fremfor Mange.
Den dyrker Gud, som et Værk fuldender,
Guds Billed Billedet skiænker paany.
Til Helved døsige Taager flye!
Derpaa her række vi Broderhænder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
