Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Adam Gottlob Oehlenschläger. V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
At yttre Modenhed og Manddom i sit Værk,
Var Skialdens Haab. Saa digter ingen søvnig Dreng!
Men stadig tryg, paa begge Been, saa godt som Du
Og Nogen, mig at nærme Maalet, er min Trøst,
Min Stolthed og hvad ene kan tilregnes mig. -—
Og dermed Gud befalet, Haand paa Værket lagt!"
 |
Oehlenschläger.
Malet af C. W. Eckersberg. |
Et saa køligt og afvisende Svar havde den ældre Digter næppe ventety
og det var vel skikket til i lige høj Grad at vække Bitterhed og Mismod
hos ham. Rigtignok havde Rasm. Nyerup kort i Forvejen skrevet i sin
"Samling af fortiente danske Mænds Portræter med biographiske Efterretninger",
at "den Plads, som ved Ewalds Død blev ledig paa det danske
Parnas, er man temmelig enig om, kan blandt alle danske og
norske Digtere ikke tilkomme Nogen med større Ret end Jens
Baggesen". Men denne maa alligevel have følt Digtertronen
vakle under sig. Oehlenschlägers alvorlige og vægtige Svar,
der offentliggjordes allerede i Januar 1807, blev modtaget med
levende Bifald af Størsteparten af Publikum, og selv i Dreiers
Klub —- den gamle Skoles Hovedkvarter -— blev det stærkt roest.
Men ligesaa værdigt som dette offentliggjorte poetiske
Gjenmæle er, saa hensynsløst og grovt ytrer Digteren sig fra
Paris i et Brev, som han sender hjem til Kamma Rahbek. Det
giver et Indblik bag Kulisserne, som i høj Grad tjener til at
vise den Kløft, der er i Færd med at aabne sig mellem de to Digtere, og
det rummer saa snurrig-voldsomme Udtryk, at man vanskelig kan modstaa
Fristelsen til at citere. -— "Er det dog ikke løierligt," siger Brevskriveren,
"at den Vindhas, den Pigernes Jens vil giøre sig til en sat, stadig, betænksom,
svedende, vaagende, grublende Mand og mig til en glathaget, uopdragen
Dreng?" Og det hedder videre: "Lad ham probere at danne en "Aladdin";
han barer sig, Pinedød, nok! Eller troer han maaskee, at den Kunst at
kunne komponere flyver En ind i Munden som en stegt Due, inden man
har studeret Kontrapunkten og Generalbassen ...?" Og med endnu stærkere
Ord fortsættes: "Der løber han som en Gadedreng og binder sin Slæde bag
i Apollo-Vognen. Det gaaer! Hei, vil Du gaae! Saa slentrer den til høire,
saa til venstre Side, snart langsomt, snart høitravende, indtil endelig Kudsken
slaar bag, eller Seilgarnstraaden brister -— og Vognen kiører bort, og min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0195.html