Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
"Her er altsaa det Slot, hvor min Adam fødtes! Hvor solbart,
smilende, muntert og skiønt! næsten et Barn af et Slot!
Straalerne tænde dets Vindver i Solskin – pureste Guld kun
synes det da, men i Slud synes det og kun af Glas.
– – –
Hvad er mod det vel Korsørs, ak, hvor jeg Stakkel blev født!
Dette beboes af et Hof, mit, faldende, næsten af Ingen;
dette sig hæver i Sky, hint er beskvulpet af Vand.
Nær Krigsskibenes taarnede Stad ved Sundet er dette,
nær Postsmakkernes By ligger ved Beltet kun hint.
Afstand! skulde Du være saa stor fra Sanger til Sanger,
som mellem Slot Du og Slot findes? Hvad veed jeg? Maaskee.
Stort er just ikke mit Haab. Jeg veed slet Intet som Digter;
og hvad jeg troer om mig selv, Gud! er uendelig lidt."
"Du synes overalt, om jeg tør sige
min Mening ganske ligefrem,
den tydske ny Maneer for meget at bekrige
hos os saavelsom udenfor vort Hjem.
Jeg selv, saa dansk jeg er i Tonen og i Sproget
og langt fra Spansk og anden Sydlighed,
bekiender, at jeg helder noget
til denne ny Maneer og blues ei derved ..."
"Det er for Musen, ingen Fraadser ægter,
og som hver Dranker Haand og Hierte nægter,
for Hakons Moder og for Odins Viv,
til hvem de beilede – for Tidsfordriv,
det er for hendes Ære, Sangens Liv,
for Kunstens og for Sprogets Sag jeg fægter,
med hvis Formuenhed i Sus og Dus
de, mens Odysseus borte var og Sønnen
i Opvæxt, holdt saa skiændeligen Huus ..."
– – –
Nu svæver over Hov’det deres Dom!
Odysseus, hvem de frækt med Vinen overstænkte,
fordi de ham en gammel Betler tænkte,
foryng’t, i al sin Kraft tilbagekom.
Vor Dialog er blot en Kamp for Spøg, der fælder
Antinoos til Prøve. Ve dem, ve,
naar jeg slaaer Hammen op og holder op at le,
naar hele Sværmen det for Alvor giælder,
hvis de mig tirre til det sidste store Slag,
hvor sig Telemachos’ vil med min Harm forene,
tilskyndet af vor Nordias Athene,
for at fuldende deres Dommedag ..."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
