Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med en lidt udførlig Udpegen blot af de Ludlamske Bommerter. Men midt
under vort Arbejde udkom den nye Skoles poetiske Kragemaals sande
Thesaurus i det dramatiske Eventyr "Fiskeren", til hvis uransalige Dyb af
Digt- og Skrivfeil Ludlamshulen forholder sig som en Oehlenschlägersk
Geburtsdags-Vise til et Oehlenschlägersk Geburtsdags-Syngestykke."
"Sangerkrigen" – over hvilken, som man vil have set, ikke altid
Gratiernes Aand svævede – rasede nu ganske hensynsløst, og det lod til, at
Ilden stadig skulde finde ny Næring. I Juli samme Aar udkom "Frejas
Alter", som Digteren havde omarbejdet fra 3 Akts Syngestykke til 5 Akts
Lystspil, og som Teaterdirektionen forkastede i den paafølgende September
Maaned. Forkastelsen var ikke uberettiget; thi Stykket havde ikke vundet
ved Omarbejdelsen, men Oehlenschläger følte sig foranlediget til at udsende
en Erklæring: "Til Publikum. I Anledning af Lystspillet "Frejas Alter",
forkastet af Theatercensorerne". Piecen besvaredes af Censorerne Rahbek
og G. H. Olsen, og nu rykkede igjen de to Oehlenschlägerske Kæmpere,
Peder Hjort og A. E. Boye i Marken, hvilket for den sidstnævntes Vedkommende
havde til Følge, at Baggesen forvandlede hans Pseudonym Peter
Wegner til Peter Vrøvler. Oehlenschläger havde skrevet en mislykket
Fugleskydningsvise – til Digterens Undskyldning kan tjene, at han overbebyrdedes
med Opfordringer til at skrive Lejlighedsdigte – og den uheldige
Vise fremkaldte en ny Baggesensk Satire under Titlen: "Per Vrøvlers yderst
grundige Kommentar over den uhyre Digter Oehlenschlägers sidste genialske
Sang ved Fugleskydningen, paa Riim udsat, med et Par enfoldige Bemærkninger
af Knud Siællandsfar". I det polemiske Skrift gaar Forfatteren iøvrigt
ud fra, at han kun strider mod Oehlenschlägers "Gespenst".
Umiddelbart efter fulgte en ny, vidtløftig Satire i versificeret Form:
"Ase-Nutidens Abracadabra", hvori Baggesen fører et Tordenslag mod
hele den romantiske Skole, dens Aflæggere herhjemme og først og fremmest
mod den Oehlenschlägerske Poesi og den unge Generation, som sluttede sig
til den – alle fik de maalt Skæppen fuld.
Det var jo netop Sagen, at Oehlenschläger havde alle de unge med
sig, og saa straalende som denne Digtersols Opgang havde været, kunde
eller vilde de ikke se de Skyer, som senere var trukket over den. Ikke
heller havde den unge Slægt i tilstrækkelig Grad Øre for, at ogsaa Baggesen
en Gang havde sunget nye Toner, og at han endnu var den fuldendte
Sprogets Mester.
Oehlenschläger selv tog imidlertid det fornuftige Parti at undfly den
vilde Kamptummel, idet han i December 1816 drog ud paa en Udenlandsrejse
som Mentor for en ung Adelsmand, Bertouch Lehn. "Ved en frivillig
Ostracisme" vilde han unddrage sig Baggesens Forfølgelse.
En Maanedstid efter Afrejsen udkom den nydelige lille Digtcyklus
"Frederiksberg", som Digteren havde skrevet den foregaaende Sommer,
medens han boede med sin Familie ude i den kjære Barndomsegn; her
havde han ogsaa begyndt paa "Hroars Saga", en Fortsættelse af "Helge",
som fuldendtes i Paris og udkom ved Midsommqrtid. "Hroars Saga" er
skrevet i Prosaform ligesom "Vaulundur", men kan i betagende Kraft ikke
maale sig med hint skjønne Ungdomsværk. Størst Værd har de indlagte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
