Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 2:114 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. VI

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Digte, som f. Ex. den gamle Folkvars Sang: "Har jeg min Baad, mit Sejl og
mit Net", Fiskerkonens Sang: "Paa Stranden staar de høje Trær og vinke fremmed
Smakke", ligeledes Skjalden Hranes Strofer om Møens Klint: "Danmark har kun
et eneste Fjeld", og flere andre. En særlig literærhistorisk Interesse har
"Hroars Saga" derved, at Digteren utvivlsomt har formummet sig selv og
sin Modstander Baggesen i Skildringen af de to Skjalde Hrane og Ragnvald.
– Under Opholdet i Paris skrev Oehlenschläger desuden Tragedien
"Fostbrødrene", der maa regnes til hans svageste Arbejder, og
som ligeledes udkom 1817.

Facsimile af Titelbladet til Originaludgaven af Oehlenschlägers Digtcyklus "Frederiksberg".

Skjønt den ene af Parterne foreløbig havde expatrieret sig,
var Digterfejden hjemme i Danmark dog derfor ikke ophørt.
Den unge hidsige Peder Hjort var parat til at tage Affære
paa den fraværende Mesters Vegne. I Anledning af Kongens
Fødselsdag opførtes den 30. Januar 1817 "Trylleharpen",
Syngespil i 2 Akter af Baggesen med Musik af Kuhlau.
Nogle Dage før Opførelsen beskyldte Peder Hjort Forfatteren
for at have stjaalet Stykkets Text; ved den anden Opførelse
kom det til Skandale i Teatret; der blev hysset og pebet, og
Baggesen anmodede derefter om, at Stykket maatte udgaa
af Repertoiret, indtil han havde ført Beviser for sit retmæssige
Forfatterskab. Det lykkedes ham da ogsaa til Fuldkommenhed
at godtgjøre, at det Stykke, som Peder Hjort beskyldte ham for at have
plagieret, var forfattet af ham, Baggesen, selv for mange Aar siden, da han
var Direktør ved Teatret, og senere havde han ladet det oversætte paa Tysk.
Derfra stammede altsaa Misforstaaelsen. Men Dommen, der fuldstændigt
frikjendte Baggesen, faldt først Aar og Dag efter, og da var Stemningen
mod ham saa ophidset, at Stykket, som først nu naaede sin tredie
Opførelse – hvoraf Indtægten efter Reglementet skulde tilfalde Forfatteren –
blev udpebet med ikke mindre Ubarmhjærtighed, end om der aldrig var
blevet offentliggjort nogen pure Frikjendelse. –

Ligesom mod Slutningen af sin første store Udenlandsrejse var Oehlenschläger
ogsaa denne Gang bleven greben af Hjemlængsel, og tidligere end
ventet kom han tilbage til Danmark. Han havde tilbragt henved et Fjerdingaar
i Paris, var derfra med sin unge Ledsager rejst over Stuttgart til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>