Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 2:119 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. VI

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Oehlenschlägers Fortrin og Fejl. Her er i rigt Maal den plastiske og harmoniske
Skjønhed, det umiddelbare digteriske Udtryk, det højstemte, varme
og fyldige, som er Særkjendet for Oehlenschlägers Digtning, men paa
samme Tid føler man Savnet af en dybere Indtrængen i den hemmelighedsfulde,
mægtige Verden, som omslutter det nordiske Gudeliv. Frejrs
og Gerdas Elskov træder langt stærkere frem end den vældige Kamp mellem
Aser og Jætter. Fortsættelsen af det episke Digt kan overhovedet ikke
maale sig med det umiddelbart Inspirerede Ungdomsarbejde "Thors Rejse"
– hvori der forøvrigt var foretaget nogle ikke heldige Forandringer – men
i sin Helhed rummer Digtrækken saa store Skjønheder, at man med god
Grund kan betegne "Nordens Guder" som et af Hovedværkerne i
Oehlenschlägers Poesi.

N. P. Nielsen (som ung Artilleriofficer)

Aaret efter, 1820, udkom Tragedien "Erik og Abel", hvori Digteren
atter var voxet i dramatisk Liv og Flugt under Skildringen af de tvende
Kongebrødre, om man end stadig maatte
savne en kraftigere historisk Kolorit.
Tragedien opførtes første Gang den 26. April 1821 og gjorde stor Lykke. Erik
udførtes af Frydendahl, Abel af Dr. Ryge, medens Jomfru Brenøe havde sin
tredie Debut som Sofia. Med Jfr. Brenøe og hendes tilkommende Mand, N. P.
Nielsen, fik den Oehlenschlägerske Tragedie to nye Fremstillere af høj
Rang. N. P. Nielsen, der havde taget sin Afsked som Artilleriløjtnant,
debuterede den 12. Sept. 1820 som Axel i "Axel og Valborg", og han blev i mange
Aar en ligesaa uforlignelig Helt og Elsker, som hans Hustru var selvskreven
til at fremstille den skjønne, heltemodige Elskerinde. –

Af "Samlede Digte" (1823-24) faar man det Indtryk, at der er foregaaet
ligesom en Forvandling med den en Gang saa dristige og straalende Digtergenius. Med
en Snæversynethed, som er næsten ufattelig, har Oehl. i denne nye Udgave forandret
og omarbejdet flere af sine skjønneste Ungdomsdigte.
Det er, som om Digteren er bleven magtstjaalet af Tidens Spidsborgerlighed;
han, den kjække Gjenføder og Skaber, bliver forsigtig og
ængstelig; malende og billedrige Strofer ombyttes med ganske flove og
tamme, og hvad Hauch bemærker med Hensyn til Forandringerne i et
enkelt Digt: "Den gamle Kæmpe Kometes", gjælder om adskillige andre:
Digtet har faaet Udseende af en forhen dristig Sejler, hvorpaa de højeste
Master ere blevne kappede ...[1] Saadanne uheldige Omarbejdelser havde
Oehl. foretaget i "Harald i Offerlunden", i "Valravnen", i "Borgridderen"
(hvis Titel var bleven forandret til "Ridderspøgelset"), ja endogsaa i
"Langelands-Rejsen". I "Samlede Digte" var desuden optaget ganske ubetydelige
Arbejder fra Tiden før det store Gjennembrud i 1802, og forøvrigt ser det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>