Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ud, som om det har været den ældre, nu hæderkronede og forgudede
Digter magtpaaliggende at tage en vis Afstand fra sin fordums Ven og
Lærer, Henrik Steffens. Men alligevel – selv i denne saa underligt mishandlede
Digtudgave var der nye Arbejder, som viste, at Aladdin-Skjalden
i ham levede endnu.
De nærmest følgende Aar bleve imidlertid optagne dels af en trættende
og opslidende Lejlighedsdigtning, som i ingen Henseende kan have været
gavnlig, dels af Udarbejdelsen af den bindstærke Roman "Øen i Sydhavet",
fra først af skrevet paa Tysk, senere af Digteren oversat paa Dansk og til-
sidst paany udgivet i forkortet Udgave. –
Baggesen var i Efteraaret 1820 rejst fra Kjøbenhavn til Paris; under
Opholdet i Frankrig mistede han sin Hustru og sin yngste Søn, sad en
Tid arresteret for Gjæld, og rejste omsider, syg og fattig, til Bern, hvor
han tog fast Ophold. Henimod Efteraaret 1826 mærkede han, at Sygdommen
tog saa stærkt Overhaand, at han ikke kunde have langt tilbage, og al hans
Higen gik nu ud paa at naa hjem til sit Fædreland, inden Døden overraskede
ham. Dette Ønske skulde dog ikke blive opfyldt. Den vidt omtumlede Digter
udaandede den 3. Oktober 1826 i Frimurerhospitalet i
Hamborg, og hans jordiske Levninger stedtes til Hvile paa Kirkegaarden
i Kiel.
Efterretningen om Dødsfaldet vakte megen Bevægelse herhjemme, og
paa faa og betydningsløse Undtagelser nær samstemmede nu alle i at anerkjende
den afdøde Digters Fortjenester og hædre hans Minde. Det kongelige
Teater traf Foranstaltninger til Afholdelsen af en Sørgefest, og da et Par
enkelte anonyme Stemmer rejste Indvendinger mod denne Plan og blandede
Oehlenschlägers Navn deri, tog Oehl. personlig til Gjenmæle. Kort før sin
Død havde den emigrerede Digter sendt Oehl. en Hilsen, idet han havde
sagt: "Han var mig dog altid kjær". Og i sin Erklæring angaaende den
paatænkte Mindefest udtalte Oehlenschläger sig saaledes: "Jeg har altid i
Baggesen erkjendt en Digter af Geni med et sjeldent vittigt Lune. Jeg har
stedse beundret Forfatteren af de komiske Fortællinger, Ungdomsarbejderne,
Labyrinthen og mangt et senere Digt, hvori ingen lidenskabelige Storme
hindrede Rosen og Violen i at blomstre. Han har erhvervet sig et udmærket
Navn i den danske Literatur. Hvo, der tænker saaledes om ham, kan ikke
misunde hans Grav Laurbærkrandsen. Fred over hans Støv! Døden forsoner
med den Døde, lad den ogsaa forsone de Levende! Det var den
skiønneste Fest til hans Minde."
Det kgl. Teaters Mindefest fandt Sted den 15. Febr. 1827 og bestod
af et Forspil af C. J. Boye, Opførelsen af "Axel og Valborg" samt en af
Oehlenschläger forfattet Epilog – en værdig og vemodsfuld Afslutning
paa Mellemværendet mellem de tvende navnkundige Digtere. I Epilogen
stod der:,
"... Fra By til By Du vandrer ikke længer,
Du muntre Skiald med lunefulde Mod;
Den brustne Harpe taus i Hallen hænger,
Og Vingen faldt Dig af den trætte Fod ..."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
