- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:132

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Siig, var det Ret og vel betænkt at give
saa mærkelig en Stemning hos et Folk
og dennes Gienstand, Dannerfolkets Tolk,
til Pris for dem, der ørkesløse drive!"


illustration placeholder
Facsimile af Titelbladet til "Gjenganger-Breve".

(Noget formindsket Størrelse.)


Det mærkedes paa mange Maader, at det ikke længer var de store
Handlingers og de store Følelsers Tid. Napoleons Verdensherredømme var
blevet fulgt af Restaurationen og denne af Julirevolutionen. Nu var
det Borgerskabets Tidsalder. Politiken begyndte saa smaat at fortrænge
Poesien, medens det heltemæssige afløstes af det hverdagsagtige, Epopeen af Novellen og
Vaudevillen. I Ingemanns historiske Romaner er der mere sværmerisk Ridderromantik
end Forestilling om middelalderlige Helte i Pandser og Plade. Den yngre Slægt var nærmest
æstetisk og reflekterende og begyndte at blive politiserende. Poesien blev
en behagelig Tidskort, et Emne for dannet Samtale eller aandrig Diskurs, men den var
ikke længer det ene fornødne. Geniet detroniseredes til Fordel for det
bestandig borgerlige. –

De sidste tyve Aar af
Oehlenschlägers Liv ere
prægede af den Tid, hvori han levede. Størsteparten af disse Aar glider
jævnt og roligt hen, og da Nytiden bryder frem med Frihedsbegejstringen
og Krigen, er Digteren jo allerede en gammel Mand, nær ved Støvets Aar.

Men de tyve Aar er derfor ikke ufrugtbare. Ligesom i sin kraftigste
Manddomsalder udfolder Oehlenschläger en ustandselig, frodig Produktion,
hvoraf vel adskilligt er svagt og ubetydeligt, men hvori der ogsaa – lige
til de allersidste Aar – er Værker, som tæller vægtigt med i Rækken af
de Oehlenschlägerske Digtninge.

Anden Del af "Nye poetiske Skrifter", 1829, havde bragt de to

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free