Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - N. F. S. Grundtvig. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
erklærer, at han træder op mod H. N. Clausen "ikke som Recensent, men
som kirkelig Modstander; thi han har i denne Bog stillet sig i
Spidsen for alle den kristelige Kirkes Fjender og Guds Ords Foragtere i
Landet ... Det er her Præsten, der som Lærer i den kristelige Kirke
sigter den theologiske Professor som Præstelærer i Kirkeskolen og paastaaer,
at som ærlig Mand maa han enten gjøre den kristelige Kirke høitidelig Afbigt
for sin ukristelige og forargelige Lærdom eller nedlægge sit Embede
og aflægge sit kristne Navn ... Vil Professor Clausen ingen af Delene,
da erklærer jeg ham herved paa Kirkens Vegne, som var, som er, og som
skal blive, paa den eneste ægte historisk-kristelige Kirkes Vegne for en
falsk Lærer, som misbruger det kristelige Navn til, saa vidt han formaaer,
at forvirre og forføre Menigheden, stræber at undergrave den Kirke, han
udgiver sig for at ville tjene og befæste ..."
Ved Siden af det voldsomme Angreb paa H. N. Clausen indeholder
"Kirkens Gjenmæle" Grundtvigs egen kirkelige Anskuelse, saaledes som den
nu er kommet til at staa klart og tydeligt for ham, idet han peger paa
Troesbekendelsen som det fundamentale i Christendommen, som "den
christelige Kirkes uforanderlige Grundvold". Om dette sit Standpunkt fortæller
han i "Kirke-Speil": "Ligesom det nu blev mig soleklart, at han,
som vidnede, at Saliggjørelsens Hemmelighed var skjult for de Lærde
og Kloge og aabenbaret de Umyndige, kunde umulig uden klar Selvmodsigelse
binde de Ulærdes Tro til de Lærdes Vidnesbyrd, saa blev det
mig ligesaa soleklart, at hvis Skriften var den christne Menigheds Troesregel,
da vilde Vantroen nu, da næsten alle de Skriftkloge hyldede
den, have et langt gyldigere og stærkere Vidnesbyrd end Troen, som kun
nogle enkelte Skriftkloge bevidnede, og min Slutning blev da, at saavist
som Jesus Christus var Gud-Faders eenbaarne Søn, saavist maatte der ogsaa
i Kirken findes et langt gyldigere og stærkere Vidnesbyrd om den
ægte, oprindelige Christne Tro, end Bogstav-Skriften paa nogen Maade
kunde være for Kvinder og Børn og alle de Ulærde. Da jeg nu i denne
Retning uafladelig grublede, læste og skrev under Bøn og Paakaldelse, see!
da slog det mig i et velsignet Øieblik, at det mageløse Vidnesbyrd,
jeg saa møisommelig ledte om i hele Aandens Verden, det giennemlød som
en Himmel-Røst hele Tiden og Christenheden i den apostoliske Troesbekiendelse
ved Daaben." - -
H. N. Clausen fandt ikke Anledning til at imødegaa Grundtvigs religiøse
Standpunkt og kirkelige Anskuelser, men det personlige Angreb, der var
rettet mod ham i "Kirkens Gjenmæle", besvarede han ved at anlægge en
Injurieproces mod Skriftets Forfatter, og Grundtvig fik en Dom, der kom
til at lyde paa Mortifikation af de fornærmelige Udtryk og en Bøde paa
100 Rdl., hvormed fulgte livsvarig Censur [1]. Gr. kom dog ikke til at staa
ene i den heftige Kamp, han havde rejst. Ikke blot Rudelbach og Lindberg
- Medudgiverne af "Theologisk Tidsskrift" - tog selvfølgelig Parti med
ham, men ogsaa andre Skribenter nedlagde Indsigelse mod H. N. Clausens
Skrift og sluttede sig til Felttoget mod Rationalismen. Ikke desmindre fandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
