Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- N. F. S. Grundtvig. II
- N. F. S. Grundtvig. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grundtvig sig foranlediget til at nedlægge sit Embede, fordi - som han
siger i "Kirke-Speil" - "Præstestillingen i Statskirken syntes mig aldeles
utaalelig, naar Øvrigheden holdt med Statskirkens aabenbare Fjender ..."
Fejdeskriftet "Kirkens Gjenmæle" førte saaledes til det nye og fuldkomne
Brud med de gejstlige Myndigheder, men langt betydningsfuldere
end dette var den vundne Sikkerhed i hans kirkelige Anskuelse, som kom
til at danne Grundlaget for hele hans senere Livsværk.
*
III
"Skribenten N. F. S. Grundtvigs litteraire Testamente" (1827). - Kirkelige Afhandlinger.
- "Christelige Prædikener eller Søndagsbog". - "Krønike-Riim til levende Skolebrug". -
Englandsrejserne. - Prædikant i Frederikskirken paa Christianshavn. - Præst ved Vartov
Kirke. - "Nordens Mythologi". - "Haandbog i Verdenshistorien". - "Nordiske Smaadigte".
- Grundtvig som Salmedigter. - "Sangværk til den danske Kirke". - "Mands Minde".
- Grundtvig og Folkehøjskolen. - Politisk Virksomhed. - "Danskeren". - "Bragesnak".
- "Kirke-Speil". - Sidste Leveaar. - "Vennemøderne". - Grundtvigs Død.
Det varede sex Aar, før Grundtvig atter optog nogen Gjerning som
Prædikant, og disse Aar benyttede han til en fortsat og stadig lige frugtbar,
literær Produktion. 1827 - to Aar efter "Kirkens Gjenmæle" - udsendte
han "Skribenten N. F. S. Grundtvigs litteraire Testamente", hvori
han gav en Oversigt over, hvad han hidtil havde udrettet som "Hælvten
Skjald og Hælvten Bogorm", og gjorde Rede for, at "fordi Kampen mellem
Aser og Jætter, med Valhal og Gimle, var for Skjalden eet med den,
han fandt og førte i sit Inderste og saae i Bibelen forklaret, derfor kom
der ingen Grundstrid i hans Syn og Skrift; han gik ei fra Bibelens Aand,
da han fulgte Nordens, og den gamle Kæmpeaand forlod ham ingenlunde,
da han udelukkende vilde oplives og styres af den store Aand, som skabte
Nyt paa Jorden; thi Aander, som kunne enes, udelukke ei hinanden; i
Aandens Rige er Høvdingen ei blot over Alle; men Alle ere i ham; han er
Alt i Alle ..." Med Henblik paa den kirkelige Kamp, han havde rejst,
hedder det: "Men det har jeg rigtignok lært, hvad jeg saa nødig vilde tro,
at det er tungt at være Stridsmand i Danmark; thi at man der ikke engang,
naar man borgerlig har svoret til Fanen og retter sig efter Krigsartiklerne,
kan blotte Vaaben uden at ansees for en borgerlig Fredsforstyrrer, det vil
Efterslægten ryste paa Hovedet over, naar den læser mit første ordentlige
polemiske Skrift, som "Kirkens Gjenmæle" er, og hører, at jeg for det blev
i den lærde Verden brændemærket som en Manddraber, og i den borgerlige
næsten nødt til at nedlægge Vaaben".
Hverken den Injurieproces, som H. N. Clausen havde anlagt og vundet,
eller den vanskelige økonomiske Stilling, hvori Grundtvig befandt sig efter
at have frasagt sig sit Embede, mægtede dog at tvinge ham Vaabnene af
Hænderne. I de nærmest følgende Aar skrev han en Mængde Artikler og
Afhandlinger for at udvikle og forklare sine kirkelige Anskuelser, og blandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0277.html
