Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bernhard Severin Ingemann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
pludselig indført i en Skole, som paa den Tid var uden mindste Disciplin,
i et Slagsbroderskab, hvor der ikke gjaldt anden Ret end den stærkestes.
Ikke desmindre slap han uskadt paa Sjæl og Legeme ud af denne
Røverskole-Fristat - hvor han var Kammerat med den senere, berømte Skuespiller
C. N. Rosenkilde - og efter sex Aars Forløb, 1806, blev han Student.
Aaret efter oplevede han Bombardementet paa Kjøbenhavn og var med
de andre Studenter paa Volden, saa lille og spinkel som han var, hvilket
gav en gammel Kone Anledning til at udbryde - da hun saa ham vandre
forbi med Musketten paa Nakken - "Herregud! skal han ogsaa med!"
Bombardementet 1807 tilføjede forøvrigt Ingemann det personlige Tab, at
alle hans hidtil skrevne Poesier gik op i Luer tillige med det Hus, hvor
han havde havt sit Logis. Men Tabet har næppe været stort; thi Ingemann
fortæller selv, at det altsammen kun var "ufuldendte Barndoms-Poesier
og vistnok umodne Fostre af en Kunstdrift, hvis første Yttringer falde
sammen med min Bevidsthed om en stærk og levende Følelse".
Det var fra først af Tanken, at Ingemann - efter sin Families ivrige
Tilskyndelse - skulde studere Jura, men dertil følte han selv den inderligste
Ulyst. Efter at have taget anden Examen var han et Par Aar Huslærer
hos en Kaptajn Mourier i Kjøbenhavn; i Maj 1809 havde han den
store Sorg at miste sin Moder - hun døde af Lungetæring ligesom flere
af hans Sødskende - og han var selv begyndt at skrante, ligesom ogsaa
hans Følelsesliv havde faaet et sygeligt og overspændt Præg. Ikke blot
har Moderens Død, men ogsaa den hele knugende Nedstemthed, der har
maattet hvile over Folket efter Ulykkesaaret 1807, naturlig paavirket det
unge, letbevægelige Digtersind.
Fra dette Synspunkt maa man i hvert Fald betragte Ingemanns første
Fremtræden i Literaturen, saaledes som den aabenbarede sig i hans første
Digtninge. Ved Nytaarstid 1811 var han bleven Alumnus paa Walkendorfs
Collegium, og samme Aar udkom hans første Digtsamling.
I "Tilbageblik paa mit Liv og min Forfattervirksomhed fra 1811-1837",
giver Ingemann en Skildring af sig selv paa dette Tidspunkt: "Min
første, mest lyriske Digterperiode med episk og dramatisk Tendens (1811-14)
charakteriserer sig fornemlig ved Følelsens Overvægt og Fantasiens
Hang til at iklæde Ideerne, Verdensanskuelsen og det hele indre Liv en
symbolsk Billeddragt, uden bevidst Stræben efter plastisk Modellering eller
yppig Udmaling af det ydre Liv, men med en desto inderligere Tilsluttelse
til Idelivet selv, til den anende Følelses og den aandelige Fantasis
dunkle, hemmelighedsfulde Regioner. At min Sjæl i denne Periode, der
ikke først begynder med mit offentlig Forfatterliv 1811, men adskillige Aar
tidligere, ofte henreves af Stemninger, der havde et sværmerisk Anstrøg,
vil jeg ingenlunde nægte. I min Skolegang digtede og sang jeg høit, naar
jeg var ene, exalterede Venskabsudgydelser til min Fætter i Vestindien, og
da jeg som Student havde læst Youngs "Nattetanker", var jeg ofte nær ved
at faa Lyst til et pludseligt Spring ind i Aandeverdenen; jeg forstoppede
engang, med forsigtig Frygt for slige Griller, en Pistol, jeg med hine farlige
Fantasier havde leget med ..." Kjøbenhavns Bombardement og Harmen
over den forsmædelige Uret, der var øvet, udrev ham vel for en Stund af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
