Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 2:184 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bernhard Severin Ingemann

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Slappelse eller sløv Resignation havde afløst det forrige Aarhundredes
Interesse for Statens og Borgernes Anliggender, og under disse Omstændigheder
søgte man Trøst i Religion og Poesi, for den sidstes Vedkommende
helst naar den havde den størst mulige Tilsætning af elegisk Sværmeri, saa
fjærnt som muligt fra den bedrøvelige Virkelighed, hvori man levede.
Nu forholdt det sig tilmed saaledes, at Ingemann fremtraadte som Romantikens
blindt troende Discipel, medens Oehlenschläger allerede havde skilt
sig fra de tyske Romantikere, og hans Digtning netop paa dette Tidspunkt
var i umiskjendelig Stagnation. Saa delte man sin Interesse mellem den
Oehlenschläger-Baggesenske Fejde og Ingemanns hyperromantiske Poesier,
der passede saa nøje til den
elegisk - sentimentale Tidsaand.
Men ikke heller maa det glemmes, at hvor vildtvoxende denne
poetiske Produktion end var, saa fandtes der dog fine og ædle
Blomster mellem Vildskuddene - Poesier, som røbede den
virkelige Digter: saa udmærkede Ting som Visen om "Marsk Stigs
Døtre", Sangen "Vift stolt paa Codans Bølge", Digtene "Torqvato Tasso"
og "Hr. Ebbe", og det nydelige Digt "I Kammerset støjer den liden Smaadreng",
med sin ypperlig gjennemførte Folkevisetone.

B. S. Ingemann: Ungdomsportræt.

Mellem Udgivelsen af den
første og den anden Digtsamling
var der udefra kommet et nyt,
betydningsfuldt Moment ind i
Digterens Liv. Digtsamlingen
1811 havde jo gjort stor Lykke. Og ... "Til denne min Digterlykke",
fortæller Ingemann i "Tilbageblikket", "kom nu en anden,
der havde ligesaa vigtig og vel endnu større Indflydelse paa mit Liv og
min hele aandelige Retning. Den i disse Digte udtalte Kjærlighedslængsel
uden Maal og Grændse vandt og aabnede mig det Hjerte og den rige
kvindelige Aand, der, uden Hensyn paa min udtærede Skikkelse og min
snart formodede Død, sluttede sig med en længe skjult Kjærlighed til mig
og i et helt Aar var Idealet og den hemmelige Gjenstand for mine mest
begeistrede Kjærlighedssange. Endelig vovede jeg at afsløre mit Hjærtes
Hemmelighed og min Lyksalighed blev stor. Det var, som min Poesi nu
først var traadt ud af Drømmeverdenen i Livet og i deri Elskedes
Skikkelse ..."

Den Brud, Digteren vandt sig, var Lucie Marie Mandix, Datter
af Departementsdirektør, Etatsraad Mandix, der gav sit Minde til
Forlovelsen trods Bejlerens "udsigtsløse" Stilling; thi Juraen var allerede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>