Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian Hviid Bredahl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Iagttagelser paa Prent, før et Tilfælde med en gammel Kjælling fik min Muse
til at stemme sit Instrument, hvilket jeg nok vidste var til, men brød mig
ikke synderlig om. I en Skov samlede bemeldte Kjælling sig noget
Pindebrænde, der vel sagtens, i Forbund med noget Mosevand, skulde kogt
hende en Ret Kartofler og siden opvarmet hendes gamle Skrog under
Maaltidet. Til Straf for denne Samlen af Pindebrænde løsnede Skovfogden
et Skud paa hende, og dette gav den første Anledning til Dramatiske
Scener. Heraf seer man, at Meget kan udspringe af Lidet ..."
Det er hans stærke Retfærdighedsfølelse, hans Afsky for al Vilkaarlighed,
for ethvert Aag, gejstligt og verdsligt, der tænder Digterflammen i
ham. "Ethvert Slags Hierarki er mig utaaleligt ...", skriver han i et
Brev ..."Jeg slutter ingen Fred med Aandens Slavefogder, hvad enten
de nu gaaer i Sort eller Hvidt, i Faareskindspelse eller Kaaber af Fløjel og
Purpur ..." [1]
I "Dramatiske Scener" er Handling og Skikkelser henlagt til et fantastisk
Kejserrige, men i den fantastiske Iklædning, under de stærke, brogede
Billeder og i en Dialog, som snart hæver sig til den ædleste Pathos, snart
farves af en barsk, satirisk Humor, tager Digteren Sigte paa Samtidens og
Virkelighedens Smaalighed og Vilkaarlighed. En af Hovedfigurerne, Simber,
betegner Bredahl som sit "sande Kontrafei i mangfoldige Stykker". Simber
siger til sin Ven og Ulykkesbroder, Sotto:
"- - - - - jeg er som Krudt,
der om sig slaaer, paa Ilden kastet, Sotto!
Jeg smelter ei som Vox. I Magtens Haand
jeg, Staalet lig, kan brydes, men ei bøies.
Kryb, hvo der vil, i Smigers Slangebugter
med Løgn paa Tungen, for at gjøre Lykke;
men før jeg roder om i dette Støv,
før bøier jeg mit Knæ for Bødlens Øxe ..."
"Han søgte aldrig - det er hans Natur -
med ængstlig Omhu at bevare Livet.
Jeg mindes grandt, at i hans første Ungdom
han søgte Faren, hvor den var at finde.
I Storm han søgte ud paa Havets Dyb,
var glad, naar Tordnen slog og Lynet brændte,
gik mellem Bjørne, sprang paa Husets Ryg
og over Dødens Gab paa steile Klipper.
Han voved Livet ofte for en Fugl,
som han, naar den var fanget, strax lod flyve;
men oftere han voved det for Intet ..."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
