Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian Hviid Bredahl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
"Her skal din Gravhøi reise sig, min Simber!
før Fuglen seer den unge Morgenrøde
og sit Velkommen synger den imøde.
Du var Naturens Barn. Som vilde Drenge
vi fore glade om i Skovens Løvsal,
fortrolige med Glæden og vort Hjerte;
og kom en Taare, blev den neppe født,
før i et barnligt Smil den fandt sit Gravsted.
Ei aned Hjertet vore Taarers Værd,
og Læben takked ei for denne Gave.
Nu drog en Dværg os fra vor Barndoms Lyst.
Han rev os fra Naturens Moderbryst
og bød Goldammen give os at die.
Kultur han kaldte sig. Han var en Troldmand.
Jeg mindes grandt, hvordan han var, hvorledes
han bar sig ad - det glemmes sent, desværre!
Han havde lukket os i Fjeldet inde.
Der skulde vi ham Guld og Silke spinde.
Vi skulde læse der paa Pergament
med sorte Ziffre ved en dunkel Lampe,
hvad udenfor med gylden Skrift stod skrevet.
Men hvor der stundom stod paa Pergamentet:
"Du skal!" stod udenfor: "Det maa Du ikke!"
Og Dværgen havde sig en Ellepige,
som hannem gik med Raad og Daad tilhaande;
og hvad han selv ei kunde finde paa,
det kunde hun, thi hun var meget kløgtig
og meget fin og sledsk, men falsk tilvisse,
saa Tungen Hjertets Sprog ei maatte tale.
Hun kaldte sig: Den fine Levemaade.
Nu kom ved Nattens Stund en venlig Pige.
Hun kaldte sig: Vor Barndoms Legesøster.
Hun lysked Dværgen, at han faldt i Søvn;
thi brød vi ud af Fjeldet - se, da hang
en gylden Hvælving over Troldens Bolig!
Men aldrig blev vi Børn paany; thi Vædsken,
Goldammen havde givet os af Flasken,
med Blodet blandte sig og med vort Væsen.
Nu sad vi sorrigfulde midt i Glæden,
thi ei var Hjertet barnligt og uskyldigt.
Nu kom vor Barndoms Legesøster atter,
vemodig smilte hun og nævnte sig:
Erindring om vor Barndoms tabte Glæder -
da græd vi begge, det var tunge Taarer!
Nu er min Simber vorden Barn paany
og atter kommen til sin Moders Bryst;
thi skal han sove i sin Barndoms Løvsal.
Der skal hans Moders Røst i Stormens Larm,
i Tordnens Bulder og i Fuglens Sang
indlulle ham i hendes hulde Arme."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
