Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan Ludvig Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Komedie i to Akter med et Intermezzo, af Forf. selv betegnet som
"en Fortsættelse af Oehlenschlägers "Sankt Hans-Aften-Spil"." Ganske vist
en dristig Paastand, for hvilken Digtningen heller ikke kan siges at gjøre
tilstrækkelig Fyldest. Den umiddelbare Naturpoesi i Oehlenschlägers navnkundige Digt kommer hans Efterfølger ikke paa Højde med; her er den
samme Modsætning som mellem en dansk Midsommerdag og en klar
Vinteraften med blaa Luft og tindrende Stjærner; men i det ironiske Moment
er der til Gjengjæld nok saa megen Klarhed og Styrke. Ligesom Oehlenschl.
i "Sankt Hansaften-Spil" gjør det af med Spidsborgerligheden og den tørre
Rationalisme, skyder J. L. Heiberg i "Julespøg og Nytaarsløier" sin Vittigheds Pile sikkert og rammende mod de hyperromantiske Udvæxter, der
voxede frem i Ingemanns samtidige Digtning. Det var et hvast, satirisk
Angreb, som rettedes mod Publikums erklærede Yndling, og det gav Anledning til en hidsig Polemik, hvorunder N. F. S. Grundtvig - som tidligere
omtalt - med sin ejendommelige Fyndighed tog til Orde for sin Ven
Ingemann. Grundtvig og J. L. Heiberg var tvende højst ulige Modstandere;
den ene havde et Overmaal af Styrke, den anden af Smidighed; det var
en Kamp mellem Kølle og Fleuret. Grundtvig mødte frem med sit "Riimbrev
til Bernhard Ingemann", hvori han kalder Modstanderne Poge og Drenge
og Ugleunger. Med Hentydning til Heiberg hedder det:
"- det er født, det søde Julenoer,
Som man har ventet paa den halve Jord,
Født i en Stald hos Oxe og hos Asen,
Og Skjøndt en Karklud nu er hele Stadsen,
Som baade tjene maa til Svøb og Blee,
Man dog i ham maa Rigets Arving see.
- - - - - - - - - - - - - - - - - -
Hvad var det, Verden, vel Du pønsed paa,
Mon ei en Søn, som kunde bag op slaae,
Ja slaae Sparto til Djævel og til Engel,
Og midt i Helligdommen spille Pind;
Kort sagt: en fri, selvstændig, lystig Bengel,
Sin egen Gud, sin egen Harlequin!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
