- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:276

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan Ludvig Heiberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

førend Du kan den paa Dine Fingre; thi ellers bliver jeg nødt til, saa nødig som jeg vilde,
at hænge Dig Æselsbrættet paa Nakken. Nu Farvel, min Søn! Vær en anden Gang kjøn
artig, og leeg ikke om Aftenen silde med Ild og Lys og Satire, som Du ikke forstaaer at omgaaes.
Din Amme har vist sagt Dig, hvad deraf kan flyde."

"Moralsk Læseøvelse i Vers" har et saalydende Motto:

"See her, Barnlille, vises Dig,
Hvorledes Grovhed ofte spildes.
Lær nu at være skikkelig,
Og ei af Arrigskab forvildes.
Saa tidt Du husker Versene,
Saa vil Du Dig anstændig tee."


Grundtvig blev ikke Svar skyldig, men skrev en udførlig Artikel (i
"Skilderiet", April 1817) under Titlen "Pegepind til den nye Abc", hvis
tunge og strænge Alvor kontrasterer stærkt mod Modstanderens vittige, halvt
burleske Satire. Grundtvig begynder saaledes:

"Danevirkes" Læsere veed, at jeg i Aar har besluttet mig til at lege lidt med de Smaa,
og er beredt paa, hvad der i en saadan Leeg kan møde. At jeg ikke gjør det, fordi jeg ikke
gider gjort eller kan gjøre Andet, maa enten mine Læsere vide, eller det maatte være unyttigt
at forsikkre; at Æren, der er at vinde, ikke frister mig, vil man vel troe, men at det var
gavnligt, hvis de Smaa kunde lære lidt mores, vil ingen fornuftig Mand nægte, og jeg anseer
det derfor som et Offer, den alvorlige Skribent maa bringe, at udsætte sig for endeel smaa
Ubehageligheder, ved af al Magt at bekæmpe Drengeriet. At nu i Litteraturen kan gives meget
gamle Drenge, det veed man, thi Dreng er der enhver Fusker, enhver, som letsindig og letfærdig
behandler den store, alvorlige Syssel, at tale paa Prent til det hele læsende Folk, og om muligt
til ufødte Slægter. Men, der er i de sidste Aar udruget en Drenge-Flok, som, lige fattig paa
Evner, Aar og Kundskab, med denne Fattigdom forener en Kaadhed og Indbildskhed, en
Næsvished og Ligegyldighed for Sandhed, som, hvis den fik Roe til at voxe og udbrede sig
iblandt de unge Studerende, maatte have de fordærveligste Følger, gjøre det Alvorligste,
Mennesket har, og Skribenten skal befordre: Religion, Poesi og Videnskabelighed, til et
Drengespil, forvandle Alt til det mest bundløse Chaos."

Heiberg svarede nu, udelukkende henvendende sig til Grundtvig - og
forøvrigt noget mat - med en Artikel (i det følgende Nummer af "Skilderiet",
12. April 1817), der havde til Overskrift "Pegefinger mod Pegepind",
og Gr.’s Svar herpaa var en bister, med fuldt Navn underskreven "Erklæring",
der slutter med følgende, overmaade fyndige Tiltale:

"Maaskee var det allerklogest, om hver Mand, der har ført sin Pen med Æren, nedlagde
den nu, saa Læserne kunde faa deres Fornøielse af Løier og Langkaal; men, da dette vel, af
høiere Grunde, ei lader sig gjøre, maa man i det mindste en Gang for alle betyde Publikum,
at hvem der tænker og skriver for Alvor, kan ikke hver anden Dag kaste sit Arbeide, for,
til offentlig Morskab, at stave med Drenge, som naar de maa stikke Piben ind, stikke Alt med
Fingeren, ja stikke med Skit og klappe i Næverne."

Med den Forening af Takt og Besindighed, der udmærkede J. L. Heiberg lige fra hans helt unge Aar, indsaa han, at Polemiken havde antaget
en Karakter, der hverken tjente til Ære for den ene eller den anden Part, og
paa den smukkeste Maade sluttede han Striden med sit fine og formfuldendte Digt "Vaaren og Freden" (i Majheftet af "Athene"), hvori Digteren
glædes over, at Vinteren er flygtet:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0382.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free