Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 2:285 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan Ludvig Heiberg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

denne stakkels Jordbund og i denne usle Tid. Et Lystspil, hvis Scene var
her i Landet og i nuværende Øieblik, vilde i enhver Situation støde an
imod Sandsynligheden og i enhver Characteer kun altfor meget støde
sammen med den, thi ved enhver Situation vilde man sige: Sligt kunde
aldrig passere her, og ved enhver Characteer: Hermed er meent Herr. A.
eller Herr. B. Saa smaalig og saa ukunstnerisk er vor Anskuelse af den
Comiske Digtekunst bleven, saa stor en Ringeagt have vi endelig faaet for
os selv og vore Omgivelser. Sættes derimod de samme Characterer og de
samme Situationer i et fremmed Land, saa finder man det Urimeligste
rimeligt . og Intet for nærgaaende. Derfor er der Intet, som i den Grad
beroliger Publicum med Hensyn paa nye Stykker som at vide, at de ere
Oversættelser, thi da man hertil sædvanlig vælger Stykker, som paa et
andet Sted have gjort Lykke, saa ere disse Stykker allerede berømte,
inden de komme til os, og Publicum kan da rolig overlade sig til Nydelsen
af dem uden at ængste sig over den mulige Prostitution, som kunde følge
af en falsk Bedømmelse. Derfor morer man sig i Oversættelser ved Meget,
som man ikke tillader i Originaler ... Vi Danske altsaa, som i den
Comiske Litteratur have erhvervet os et Navn, der har gjort os berømte
over hele Europa, vi ere nu blevne saa smaa, saa jammerlige, at vi
ingen andre Comedier kunne taale end dem, som tilhøre fremmede Nationer, især Tyskerne, som i dette Fag burde gaae i Skole hos os
istedenfor at ansees for vore Mestere, og af hvem? af os selv. ..."

Phister som Klokker Link i "Nej".

Heiberg gjør dernæst Rede for Vaudevillens naturlige Plads i den
danske Komediedigtning og imødegaar de Anker, man har rettet mod den
nye Digtart og de allerede opførte Stykker. - Dermed var Modstanden
brudt og mange af de skæve Domme rettede. Da "Recensenten og Dyret"
atter opførtes, i noget forkortet Skikkelse, modtoges Stykket med udelt
Bifald, og i de nærmest følgende Aar fulgte den ene nye Vaudeville efter
den anden: "Et Eventyr i Rosenborg Have" (opf. 1ste Gang 26. Maj 1827),
"De Uadskillelige" - med det herligt fundne Emne: de nationale, langvarige Forlovelser - (opf. 1ste Gang 11. Juni 1827), "Kjøge Huskors"
(opf. 1ste Gang 28. Novbr. 1831), "De Danske i Paris" (d. 29. Jan. 1833)
og tilsidst "Nej" (d. 1. Juni 1836), der afslutter Rækken, men er ligesaa
ungdomsfrisk og munter som den første af Vaudevillerne, ja vel egentlig
Perlen iblandt dem alle. I denne Sammenhæng bør tillige nævnes Vaudevillemonologerne:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>