- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:286

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan Ludvig Heiberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

"Supplikanten", "Ja", "Emilies Hjertebanken", "Grethe
i Sorgenfri"
og "Ulla skal paa Bal".

Heiberg modtog i 1829 Ansættelse som Teaterdigter og Oversætter,
men allerede et Par Aar i Forvejen havde han begyndt sin betydningsfulde
Virksomhed som Udgiver af "Kjøbenhavns flyvende Post", der udkom 1827,
1828 og 30 og fortsattes af "Interimsblade" 1834-37, hvorefter fulgte
Tidsskriftet "Intelligensblade" (1842-44) - en Virksomhed, ved
hvilken han blev den toneangivende Æstetiker, der beherskede Datidens
Kritik og gjennem en lang Aarrække nød uforstyrret Autoritet som øverste
Smagsdommer. I den "Flyvende Post" debuterede "Hverdagshistoriernes"
Forfatterinde og flere andre af Tidens betydeligste nye Digtere, og her opførtes
en Del af Efterspillet til den Oehlenschläger-Baggesenske Fejde, der indlededes med Heibergs Kritik af "Væringerne i Miklagard" og den
derfra udgaaede kritiske Bedømmelse af Værdierne i den Oehlenschlägerske
Poesi, hvad der tidligere er omtalt under Afsnittet: "Adam Oehlen-
schläger. - Senere Aar" (S. 121 ff.). Til samme Periode hører ogsaa
"Lanterna-magica"-Billederne, der aabnede tredie Aargang (1830) af
den "Flyvende Post", og som fremkaldte en ny Opblussen af Fejden:
C. Hauchs polemiske Skrift mod Heiberg, "Den babyloniske Taarnbygning
i Mignature", Chr. Wilsters vittige "Doublet-Billeder" og endelig - det
fineste og interessanteste Fænomen under hele Kampen - Hertz’s "Gjengangerbreve".

Heibergs "Lanterna-magica"-Vise indskrænkede sig forøvrigt ikke til
at satirisere over Laurbærkroningen i Lund og det Oehlenschlägerske "Auxiliair-Corps" i Sorø. Visen skulde give en Revue over Aarets Begivenheder,
saaledes som det bebudes i "Prologen":

"Komme hvo som komme kan,
Kommer, Mand og Qvinde!
Fra det Forbigangnes Land
Jeg en Krands vil binde.
Blomster fra det Aar, som svandt,
Lidet Alvor, meget Tant,
:,: Skal I see paa Væggen. :,:

Da jeg i det svundne Aar
Ikke kunde tale,[1]
Vil jeg nu, hvis jeg formaaer,
Et og Andet male,
Som i hiin Tid er passeert,
Og af mig blev observeert,
:,: Skjøndt jeg Intet sagde. :,:

I skal see i Kraft-Extract
Aaret Ni og Tyve.
Kommer derfor, giver Agt!
Jeg skal ikke lyve.
Naar jeg saa har fremviist jer
Hvert af Aarets Billeder,
:,: Har jeg fyldt min Pause." :,:


Det første "Billede" er endogsaa Udtryk for den dybeste Loyalitet,
idet det forherliger Prins Ferdinands og Prinsesse Carolines Trolovelse og
Bryllup i følgende Vers:

[1] "Flyvende Post" udkom ikke i 1829.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0392.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free