Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik Paludan-Müller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
over sin Grav paa Asminderød Kirkegaard, men hans Digtning er i sig
selv et Monument i rene, plastiske Former.
Paludan-Müller og Carsten Hauch - det er de ædleste og skjønneste
Skikkelser, vor Literatur kan opvise. Ogsaa de havde deres gjærende Tid,
deres "Sturm und Drang", uden hvilken et Digterliv vel daarligt kan bygges;
men Gjæringen afløstes af Klarhed og Ro, af deres Livsværks store, stolte Buer,
spændende over de dybe Tanker og Syner, rækkende op i høj, ren og stille Luft.
At nævne Paludan-Müllers Navn er at minde om "Adam Homo" -
"Abels Død" - "Kalanus" - "Ahasverus". Allerede i sin
Ungdomsdigtning var han en Sprogets Mester, der overlegent tumlede med
Rytmer og Rim, og hans første større poetiske Arbejde: "Dandserinden"
- hans egentlige Debut i Literaturen - var i formel Henseende et fuldendt Kunstværk. Men hans Digtninge betegner en fortsat, stigende Udvikling; den kunstneriske Form - bestandig lige lydefri og fuldkommen
- bliver efterhaanden kun Iklædningen om hans Tanker og Ideer. Han
skriver den enestaaende menneskelige Komedie, "Adam Homo", som
Georg Brandes har kaldt "det mandigste Digterværk, der er skrevet paa
Dansk" - et Epos, der i lige høj Grad er et nationalt Tidsbillede og
almengyldigt i sin Ide - og han fortsætter med det dybe og skjønne Digt
"Kalanus", hvori hans Anskuelse af Tilværelsens Grundspørgsmaal, af Liv
og Død, finder det sublimeste Udtryk og vistnok maa siges at betegne
Højdepunktet i hans Kunst, og endelig giver han et mægtigt gribende
Dommedagsbillede i sin "Ahasverus". Men foruden disse Hovedværker
udmærker saa godt som den hele Række af Paludan-Müllers poetiske Arbejder sig ved deres skjønne Form og ved Tankernes Rigdom og Dybde.
Han var i sit Liv som i sin Digtning uden Frygt og Dadel, som det
kun er givet faa at være det. "Fri, stolt og ensom", det blev hans Valgsprog for Livet, siger Dr. Fr. Lange i sin Bog om Paludan-Müller. I
sin Digtnings stolteste Bedrift, "Adam Homo", havde han vist Personlighedens gradvise Synken indtil dens totale Skibbrud paa Materialismens og
Forfængelighedens Klipper, og i Aarenes Løb samlede hans Livsanskuelse
sig stærkere og stærkere om den ideelle, personlige Udviklings Sejr over
det forgængelige, Dødens Sejr over alt det endelige som den sidste, store
Befrielse. Denne Livsbetragtning gaar gjennem næsten alt, hvad Paludan-Müller har skrevet, hvor vidt forskjelligt det end er i Stof og Indhold, fra
de skarpe Virkelighedsskildringer i hans "Adam Homo" til hans mytologiske
Digte, med Elysium eller Morgenrødens Rige til Baggrund.
Frederik Paludan-Müller er født den 7de Februar 1809 i Kjerteminde. Hans Fader, Præsten Jens Paludan-Müller, havde i Aaret 1799
ægtet Marie Benedicte Rosenstand-Goiske, en Datter af Præsten Rosenstand-
Goiske i Gunslev paa Falster. Begge Forældrene nedstammede fra gamle
Slægter, der op igjennem flere Aarhundreder talte en lang Række lærde
eller "studerte" Mænd, især mange af gejstlig Stand, fra hvilke der var
nedarvet en stærk og udpræget Slægtsfølelse. Jens Paludan-Müller, der var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
