Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 2:374 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik Paludan-Müller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den første, som føjede sit mødrene Slægtsnavn Paludan til sit Fædrenenavn,
skildres som en klar, modent udviklet Personlighed, en klog og tænksom
Mand; "han var Stræng i sine Fordringer til andre; men han krævede ikke
mindre af sig selv". Sønnen, den ansete Historiker, Caspar Paludan-Müller,
giver følgende Karakteristik af ham: "Jeg tør nok sige, at den, der
kjendte ham, vil give mig Ret i, at hans aandelige Aasyn var præget af
"Evighedens Haab og Ære", ihvorvel han ikke førte dette i Munden til
daglig Brug eller talte mere om det aandelige Liv, end hans kirkelige
Lærerkald førte med sig. Overhovedet holdt han ikke af at stille frem til
Beskuelse, hvad der rørte sig dybest
i hans Væsen. Som Lærer for sin
Menighed og sine Børn vendte han
langt mere Lærdommen, Pligten,
Erfaringen frem end Følelse og
Fantasi." - Om Fr. Paludan-Müllers
Moder hedder det, at hun
synes "at have været en ejendommeligt
begavet Kvinde, aandelig
endog nok saa opvakt som sin
Mand og ikke uden Digtergave ..."

Fr. Paludan-Müllers Fader, Jens Paludan-Müller, Biskop i Aarhus Stift. Malet af J. Roed.

I Præstegaarden i Kjerteminde levedes der et muntert og frejdigt
Liv, Skjøndt Børnenes Opdragelse efter hin Tids Skik var ret Stræng
og alvorlig. Frederik Paludan-Müller var i sin Opvæxt noget sart
og spinkel, men levede det samme Friluftsliv som sine Søskende. Da
han var elleve Aar gammel, kom han i Odense Katedralskole, efter
at Faderen i Aaret 1819 var bleven
Stiftsprovst over Fyens Stift og
havde faaet Embedsbolig i den
fyenske Hovedstad. Som de fleste andre vordende Poeter begyndte han i
en tidlig Alder at skrive Vers. Fr. Lange[1] anfører bl. a. et Digt, som
den kun elleveaarige Dreng skrev ved sin Moders Død i 1820, og som
forbavser ved sin smukke og beherskede Form. Det begynder saaledes:

"Kjære Moder, hvorfor sover Du
Paa det haarde Egebord saa længe?
Vil Du aldrig mere vaagne nu,
Ak, saa græder altid dine Drenge.

Moder! hvorfor er Du klædt saa hvid?
Ak hvorfor den gode Fader græder.
Hvorfor kommer vore Venner hid,
Altid klædt i sorte Sørgeklæder?

Moder! Reis Dig af din kolde Seng,
Træk Dig af de lange, hvide Klæder.
Hør vor Broder - hør den lille Dreng,
Som i Vuggen ligger der og græder.

Seer Du ei, hvor alle Stjernerne
Svinde bort, og Morgensolen smiler?
Thi Du har jo sovet Dage tre,
Og endnu i dybe Søvn Du hviler."
- - -

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>