Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- H. P. Holst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Feltlivet paa nært Hold og fik umiddelbar Lejlighed til at gribe og benytte
de Stemninger, der rørte sig omkring ham. Dette fandt atter Udtryk i den
Sang, han skrev til Kongerevuen paa Lerbæk Mark den 18de September
1848: "Vel mødt igjen, Kong Frederik, ved Hæren!", og i det
paafølgende Krigsaar, 1849, i hans populære Digtning "Den lille Hornblæser",
der hurtig udkom i det ene Oplag efter det andet og vandt ikke
ringere Folkeyndest end det berømte Mindedigt over Frederik den Sjette.
Ogsaa til et scenisk Arbejde inspireredes han af Krigsbegivenhederne og
skrev Vaudevillen "En Tour til Armeen", der opførtes første Gang den
25de Februar 1849, men kun naaede 6 Opførelser.
 |
H. P. Holst.
Efter et Træsnit. |
Han var i de følgende Aar en frugtbar Forfatter. 1850 udkom "Digte", anden
Samling, med Undertitlen "Stemninger i Tiden", 1852 "Sicilianske Skizzer
og Noveller", og samtidig strøede han med rund Haand Bidrag omkring i Blade
og Tidsskrifter og var navnlig en yndet Lejlighedsdigter. Overhovedet var det som
oftest Lejligheden, den i Øjeblikket givne Stemning eller Begivenhed, der kaldte
hans Muse frem. Det kunde ikke undgaas, at den overvættes frugtbare Lejlighedspoesi
virkede til Skade for hans Talent, og hans Digtninge udmærkede sig kun sjældnere ved
betydelig Originalitet eller Ejendommelighed. Undertiden maatte han staa
for Skud overfor et eller andet mere eller mindre vel beføjet satirisk Udfald, hvad
især hans forskjelligartede Udgivervirksomhed gav Anledning til[1].
Men blandt hans meget omfattende Produktion
findes ubestridelig en Række Digte, som ved deres rent umiddelbare Følelse
og Stemning - i Forbindelse med deres smagfulde kunstneriske Form -
fortjener en Hædersplads i vor Literatur. Her skal blot erindres om saa
smukke og varmtfølte Digte som "Ved Vintertid, naar Skoven staaer",
"Naar mit Øje er lukt", "Bonden fra Lemvig" og vel fremfor alle den
prægtige Mindesang: "Slumrer sødt i Slesvigs Jord". At det lette og
gratiøse ogsaa kunde ligge for hans Pen, viser bl. a. et saa indsmigrende
yndefuldt Digt som: "O lad dem flagre!" med Begyndelsesstrofen:
"O lad dem flagre, som de vil,
Og vifte let for Vindens Vinge!
Hvorfor med Baand og Fletning tvinge
De rige Lokkers muntre Spil?
See, frit for Vinden Skoven suser,
Frit bølger Korn i Solens Ild,
Og Søens Bølge frit sig kruser, -
O lad dem flagre, som de vil!"
[1] Det hosstaaende satiriske Billede hentyder til Tidsskriftet "Ny Portefeuille", hvis
Udgivelse H. P. Holst paabegyndte 1843 i Forening med Tivolis Stifter, Georg Carstensen,
medens Aug. Bournonville havde lovet sin Medvirken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0510.html