Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jens Christian Hostrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde han faaet Ideen til et nyt dramatisk Arbejde, Syngestykket "En
Nat mellem Fjeldene", hvortil han vilde tage Motiverne dels fra det
norske Bondeliv, dels fra den norske Sagnverden, saaledes som han kjendte
den gjennem Asbjørnsen og Moe. Stykket blev fuldført samme Aar, men
kom først til Opførelse lang Tid efter (første Gang den 11te April 1863,
med Musik af E. Hartmann) og uden at gjøre synderlig Lykke. Et
andet Arbejde, som han havde skrevet Aaret i Forvejen, blev foreløbig lagt
hen; det var det lille Lystspil "Familietvist eller det mærkværdige
Aar", hvori Forfatteren spøgefuldt behandler det Røre, som de nye politiske
Tilstande fremkalder i en jævn Borgerfamilie. Stykket kom ikke til at gaa
over Nationalteatrets Scene, men har gjort Lykke paa Privatteatrene.
Hostrup foretog atter den næste Sommer en Rejse, denne Gang til
Jylland, og paa denne lagde han Planen til sit Skuespil "Tordenvejr", som
han skrev under Indflydelse af de Indtryk, han havde modtaget af det
jydske Lands Natur. "Tordenvejr" har en alvorligere og tungere Karakter
end noget andet af Hostrups Arbejder, og det var ogsaa hans Tanke, at
Grundtonen deri skulde være Jydsk, paa samme Maade som den i "Eventyr
paa Fodrejsen" er nordsjællandsk. I Begyndelsen af 1851 blev Stykket
indleveret til det kgl. Teater; men J. L. Heiberg gjorde ogsaa ved denne
Lejlighed forskjellige Indvendinger og foreslog nogle Ændringer, som Skuespillets
Forfatter ikke kunde gaa ind paa. "Tordenvejr" blev alligevel opført
(første Gang den. 1ste Septbr. 1851), men gjorde ikke stor Lykke.
Det hører dog ingenlunde til Digterens svagere Arbejder; Handlingen er
vel gjennemført, og det har flere fortræffelige Figurer, navnlig den jydske
Møllerkone, Madam Mortensen. Da Stykket gjenoptoges sexten Aar efter,
med mere vellykket Rollebesætning, fik det ogsaa en gunstigere Modtagelse.
Fru Sødring spillede nu Møllerkonen; Kr. Mantzius Ribolt, Vilhelm
Wiehe Elskerrollen, og i Løbet af nogle Sæsoner naaede det op til 23
Forestillinger. Derimod har et Par senere nye Indstuderinger ikke kunnet
give Skuespillet ny Livskraft.
Hostrup havde i "Tordenvejr" forladt sin egentlige Domæne: det lyse
og muntre Lystspil med Sange; men det varede ikke længe, før han vendte
tilbage dertil, om end denne Gang tildels med nye og dybere klingende
Strænge, idet hans næste Arbejde blev det romantiske Sangspil i 5 Akter:
"Mester og Lærling". Det blev skrevet i Vinteren 1851-52. "Her var
det ikke" - siger Hostrup i første Bind af sine "Erindringer" - "Naturindtryk,
som havde stemt mig; det var snarere Historien, en af den nye
Tids store Opgaver, der satte min Fantasi i Bevægelse. Jeg har siden
1848 følt, at vi levede i en ny Folkevandrings Tid, hvori hele Lag af
Samfundet, der hidtil var holdt tilbage i Dunkelheden, nu brød frem for at
erobre deres Plads i Udviklingen. Under disse Tanker, som har haft en
ikke ringe Indflydelse paa hele min senere Virksomhed, formede sig mit
Æventyr-Sangspil "Mester og Lærling"." - Aage, det forbyttede Menneskebarn,
der kommer fra "Ellegaard", medbringende den Tryllesalve, der skal
gjøre ham klarseende mellem Menneskene oppe paa Jorden, er Skuespillets
ideale Hovedperson, medens Avisredaktøren, Grønholt, er Repræsentanten
for det lave og smudsige, Skiftingen, der hører de underjordiske til. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
